Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sygeplejerske i drabssag: Tænker 1000 tanker om hvorfor

32-årig sygeplejerske, som er tiltalt for drab, afgiver onsdag forklaring i Østre Landsret i Nykøbing Falster.

Arkivfoto. 32-årig sygeplejerske, som er tiltalt for drab, afgiver onsdag forklaring i Østre Landsret i Nykøbing Falster.
Arkivfoto. 32-årig sygeplejerske, som er tiltalt for drab, afgiver onsdag forklaring i Østre Landsret i Nykøbing Falster.

Hver eneste dag tænker den 32-årige sygeplejerske Christina Aistrup Hansen over, hvorfor hun er mistænkt for at dræbe patienter ved at forgifte dem med medicin.

Sådan lyder det fra sygeplejersken onsdag, hvor ankesagen mod hende fortsætter i Østre Landsrets afdeling i Nykøbing Falster.

- Jeg kan ikke sætte ord på alle de tanker, jeg har. Jeg tænker tusinde tanker på bare én dag om, hvorfor jeg er havnet her, siger hun i retten, hvor cirka 25 tilhørere og otte journalister sidder og følger med.

I juni sidste år kendte et nævningeting i byretten hende skyldig i at have dræbt tre patienter og forsøgt at dræbe en fjerde på Nykøbing F. Sygehus mellem 2012 og 2015. Hun blev idømt fængsel på livstid.

Men Christina Aistrup Hansen har siden sin anholdelse for snart to år siden nægtet sig skyldig og ankede derfor dommen til landsretten.

Sagen begyndte tirsdag og fortsætter med sygeplejerskens forklaring onsdag. Det foregår ved, at anklageren læser hendes forklaring fra byretten op og kommer med supplerende spørgsmål.

I byretten fortalte Christina Aistrup Hansen, at der var to kliker blandt de ansatte på akutafdelingen, hvor hun arbejdede.

Der opstod kold luft mellem klikerne, da Christina Aistrup Hansen, som var i den ene klike, efter en fest tog en mand med hjem, som var gift med en kvinde, der var veninde med en sygeplejerske fra den anden klike.

Under retssagen i byretten antydede Christina Aistrup Hansen, at anmeldelsen af hende bundede i ondsindet sladder og løse rygter, som var opstået i den anden klike.

Den tanke har ikke forladt hende endnu, svarer hun onsdag i landsretten, da senioranklager Karen Vistisen spørger, om hun tror, der ligefrem er tale om et "set-up" mod hende.

- Selvfølgelig har jeg tænkt den tanke. Men jeg tænker mange tanker og sidder tilbage med mange spørgsmål. Jeg har sagt til min advokat, at jeg synes, det er meget mærkeligt det hele, siger hun.

Det er en sygeplejerske fra den anden klike, som er et af sagens hovedvidner. Hun var på arbejde natten mellem 28. og 1. marts 2015, hvor to af drabene og drabsforsøget ifølge anklagen fandt sted.

Det var hendes mistanke, der førte til anmeldelsen af Christina Aistrup Hansen.

Der er sat 36 dage af til sagen i landsretten, som forventes at blive afgjort i maj eller juni.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.