Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sygeplejerske: Hvorfor må jeg ikke betale min lægeuddannelse selv?

Sara Persson er uddannet sygeplejerske og har planlagt at søge ind på lægestudiet til sommer. Men det forhindrer et nyt lovforslag, og hun må heller ikke selv få lov til at betale for studiet.

Regeringen sætter med et nyt lovforslag, der skal førstebehandles torsdag, en stopper for muligheden for at tage to uddannelser. Det rammer sygeplejersken Sara Persson (tv), der arbejder på thoraxintensiv på Rigshospitalet. Hun havde ellers planlagt at læse til læge var klar til selv at betale for sit lægestudium. Men det må hun ikke ifølge de nyligt foreslåede regler.
Regeringen sætter med et nyt lovforslag, der skal førstebehandles torsdag, en stopper for muligheden for at tage to uddannelser. Det rammer sygeplejersken Sara Persson (tv), der arbejder på thoraxintensiv på Rigshospitalet. Hun havde ellers planlagt at læse til læge var klar til selv at betale for sit lægestudium. Men det må hun ikke ifølge de nyligt foreslåede regler.

Som intensivsygeplejerske på Rigshospitalet er Sara Persson vant til at agere i pressede situationer og tage sig af andre mennesker. Men nu står hun over for et problem, der ikke umiddelbart lader sig påvirke af hendes handlekraft.

Sara Parsson blev uddannet sygeplejerske i 2014, men efter at have arbejdet som sygeplejerske har hun fået mod på at uddanne sig til læge. Hun er endda så motiveret for at læse til læge, at hun er indstillet på at betale det, udannelsen koster. Men det kan hun ikke få lov til.

Torsdag førstebehandler Folketinget nemlig et lovforslag, som skal forhindre såkaldt dobbeltuddannelse. Altså er det som udgangspunkt ikke længere muligt at tage to videregående uddannelser. Et politisk flertal med regeringen i spidsen står bag stoppet for dobbeltuddannelse.

»Jeg vil gerne være realistisk, og jeg vil være meget åben over for brugerbetaling. Jeg er parat til at betale for at gå på studiet, men det må jeg ikke. Hvis dette lovforslag går igennem, er jeg helt afskåret fra at søge,« fortæller Sara Persson, der allerede var gået i gang med at skrive på ansøgningen til kvote 2 på Københavns Universitet, da den politiske aftale om dobbeltuddannelse blev indgået i sidste uge.

»Først efter jeg er kommet ud at arbejde som sygeplejerske, har jeg fået øjnene op for, at det er læge, jeg gerne vil være. Jeg vil kæmpe hårdt for det, og jeg er sikker på, at jeg kan klare det.«

Sara Persson bliver ramt af, at man i lovforslaget sidestiller en professionsbacheloruddannelse som sygeplejerske med en universitetsbachelor som f.eks. medicin. Ifølge lovforslaget kan man kun få lov til at uddanne sig opad, og da Sara Persson har en bacheloruddannelse, kan hun derfor kun få lov at tage en kandidatuddannelse. Men hvis hun skal blive læge eller cand.med, kræver det, at hun først tager en bacheloruddannelse i medicin, og det må hun ikke ifølge de nye regler.

»Jeg synes, det er helt forkert, at man med dette lovforslag ligestiller en professionsbachelor, der er målrettet praktiske fag, med en akademisk bachelor. Det vil sige, at man ikke kan søge på universitetet, hvis man har en professionsbacheloruddannelse,« siger Sara Persson.

Uddannelsesordfører Sofie Carsten Nielsen (R) er imod lovforslaget og mener, at det forhindrer den fleksibilitet, der er nødvendig, når vi står over for den omfattende forandring af arbejdsmarkedet, som forventes med den fjerde industrielle revolution. World Economic Forum har bl.a. anslået, at 65 procent af de job, som de små skolestartere i 2015 kommer til at bestride som voksne, slet ikke er udviklet endnu.

»Man begrænser mennesker i at dygtiggøre sig, og den lov kommer ikke til at overleve. Men den vil sætte os tilbage en tid. I stedet burde vi indrette uddannelsessystemet, så man kan bevæge sig sig langt hurtigere og på tværs af det gennem hele livet. For vi får behov for helt andre kompetencer i fremtiden. Det virker helt åndssvagt, at en sygeplejerske ikke kan blive læge. Det er meningsløst, og der er masser af lignende eksempler. En pædagog kunne også blive en fremragende socialrådgiver,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Sara Persson.
Sara Persson.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) erkender, at danskere som Sara Persson bliver ramt af et stop for dobbeltuddannelse, som der er politisk flertal for.

»Men set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det fornuftigt at begrænse dobbeltuddannelse, fordi det frigiver midler, vi kan bruge på andre opgaver. Bl.a. til en kvalitetspulje til de videregående uddannelser.« siger hun.

Ulla Tørnæs understreger dog, at det trods den nye regel stadig vil være muligt at tage en ny uddannelse gennem efter- og videreuddannelsessystemet, hvor det er ”op til de enkelte institutioner at afgøre, om de vil udbyde en uddannelse som åben uddannelse mod delvis brugerbetaling”.

»Så hvis man som lærer gerne vil være pædagog, kan man gøre det som en deltidsuddannelse, hvor man selv betaler noget af den,« forklarer hun:

»Men man kan ikke bare banke på døren til universitetet og sige, her er en halv million kroner, jeg vil gerne være læge. Læge udbydes ikke som åben uddannelse. Til gengæld kan man banke på døren til jura og læse til jurist, fordi det er en åben uddannelse.«

Hun tilføjer, at partierne bag aftalen om dobbeltuddannelse er »enige om at opfordre institutionerne til at oprette flere åbne uddannelser«.

Hvis et universitet med en medicinsk uddannelse gerne vil udbyde den som åben uddannelse, er der altså umiddelbart ikke noget i vejen for det?

»Nej,« lyder det fra ministeren, som henviser til at andre uddannelser som revisor, lærer, jura, pædagog og statskundskab allerede udbydes som deltidsuddannelser mod betaling.

Dansk Industri støtter lovforslaget, blandt andet fordi der er en række undtagelser, hvor man blandt andet kan få lov at læse 14 uddannelser, som der er meget stort behov for på arbejdsmarkedet. Det er for eksempel nanoscience og stærkstrømsingeniør.

»Arbejdsmarkedets behov kan ændre sig, men det betyder ikke, at man behøver at tage en helt ny grunduddannelse. Rigtig meget kompetenceopbygning sker via den erfaring, man høster på arbejdsmarkedet, og via efter- og videreuddannelse. På et tidspunkt vil der blive behov for, at man lærer mere, og det er der ikke nogen, der forhindrer en i. Men man kan tage kurser og behøver ikke at skifte sin teologiske uddannelse ud med en juridisk. Med lovforslaget gør man op med de markante uddannelsesskift i livet,« siger underdirektør i DI, Charlotte Rønhof.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.