Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sygeplejerske går lang retssag i møde

32-årig sygeplejerske, som er tiltalt for drab, er tilbage på anklagebænken. Denne gang i Østre Landsret. Anklageren åbnede med en gennemgang af sagen.

Nykøbing Falster. Blev tre patienter på Nykøbing F. Sygehus slået ihjel med fuldt overlæg, eller døde de af helt andre årsager?

Det bliver et af de helt centrale spørgsmål i ankesagen mod den 32-årige sygeplejerske Christina Aistrup Hansen, som 24. juni sidste år fik en livstidsdom for drab og drabsforsøg i byretten.

Den usædvanlige sag blev tirsdag skudt i gang af senioranklager Karen Vistisen i Østre Landsrets retslokale i Nykøbing Falster, hvor cirka 10 journalister og omkring 25 tilhørere fulgte med.

- Patienterne var syge og indlagt på sygehuset. Så der skal føres bevis for, om de blev dræbt eller døde af andre årsager, og også om der har været en ond vilje til at gennemføre en forbrydelse, sagde anklageren.

Den 32-årige sygeplejerskes lange, mørke hår var samlet i en fletning og hang ned foran den ene skulder. Klædt i en grå trøje over en hvid skjorte fulgte hun opmærksomt anklagerens lange og grundige gennemgang af alle sagens forhold og tidligere vidner, der blev brugt i byretten.

Christina Aistrup Hansen er tiltalt for at have dræbt en patient med en overdosis medicin i 2012 og to andre på en enkelt nattevagt mellem 28. februar og 1. marts 2015. Derudover er hun tiltalt for at have forsøgt at tage livet af en fjerde patient samme nat.

Det var en overlæge på sygehuset, der anmeldte hende til politiet efter nattevagten for snart to år siden.

Sygeplejersken nægter sig skyldig i alle forhold og ankede derfor øjeblikkeligt byrettens dom til landsretten. I byretten forløb sagen over 25 retsdage fra 1. marts 2016 til 24. juni med flere end 70 vidneforklaringer.

I byretten er der sat hele 36 dage af. Nogle af dem er dog reservedage.

I løbet af retssagen skal flere læger og sygeplejersker fra Nykøbing F. Sygehus vidne om blandt andet arbejdsgange og brug af forskellige typer medicin.

Derfor oplistede anklageren over for nævningene en lang række fagudtryk og medicinnavne, som de vil stifte bekendtskab ved de kommende retsdage.

Landsrettens dom ventes at falde til maj eller begyndelsen af juni.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.