Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sygeplejerske forudså tre patienters død

En drabstiltalt sygeplejerske var tilsyneladende overbevist om, at patienter ville dø på hendes vagt. I dag er hun tiltalt for at dræbe patienter med medicin.

Ved begyndelsen af en vagt på sygehuset i Nykøbing Falster proklamerede en i dag drabstiltalt sygeplejerske, at tre patienter ville dø i løbet af fire timer.

Den skræmmende forudsigelse skulle vise sig at blive opfyldt, og i dag er den 31-årige kvinde tiltalt for at have dræbt to af patienterne med medicin.

Tirsdag fortalte en sygeplejerskekollega i et retsmøde i Nykøbing Falster, hvordan den tiltalte om aftenen 28. februar 2015 kom ind på kontoret på akutafdeling 2.

- Klokken er lidt over 19, og jeg læser rapport om min gruppe patienter. Så kommer C (den tiltalte, red.) ind på kontoret og siger: Inden klokken 23 har vi tre mors (døde, red.). Så siger jeg: "Nå, er det meningen? Er de så syge, at de skal dø?" "Ja", svarer C.

I løbet af vagten fortsatte de mystiske begivenheder. Tidligt om morgenen ringede den tiltalte og forlangte, at vidnet med det samme kom ned på en stue med defibrillatoren, der bruges til hjerteredning.

Da vidnet kom hen til stuen, så hun til sin overraskelse, at der allerede var gjort klar til hjertestopbehandling. Sengen var rykket ud fra væggen, og hovedgærdet var taget af. Det undrede vidnet. Hjertestoppet var nemlig langt fra indtruffet: Patientens puls var 69.

- Det var lidt uhyggeligt og underligt. Hun stod helt alene på stuen. Jeg kigger C ind i øjnene og ser, at de ser helt sorte ud - som på en psykotisk patient. Eller hvis man har taget stoffer, sagde vidnet.

Efterfølgende viste det sig imidlertid, at der var god grund til at være på vagt. Patienten havde fået en dødelig overdosis af medicin og måtte genoplives med modgift.

Ifølge anklageskriftet havde den tiltalte givet patienten medicinen, inden hun tilkaldte sine kolleger. Den samme fremgangsmåde skal hun have brugt i forbindelse med de tre drab, som hun beskyldes for at stå bag. Den tiltalte nægter sig skyldig i alle anklager.

Der er afsat 32 retsdage til sagen, og omtrent 70 vidner skal afhøres, før der falder dom mod slutningen af juni.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.