Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sygehuse spilder tiden med unødvendige undersøgelser

Overlæger slår alarm over stor stigning i antallet af ambulante undersøgelser og opfølgningskontroller.

København. Danske patienter sendes i stor stil til unødvendige undersøgelser og kontroller på sygehusene. Det går ud over de syge, som skubbes bag i køen.

Det fastslår en gruppe bekymrede overlæger og professorer fra Aalborg Universitetshospital (AAU) i Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

De henviser til, at antallet af ambulante undersøgelser og opfølgningskontroller på landets sygehuse er steget voldsomt de seneste seks år - uden at der samtidig er sket et fald i antallet af indlagte patienter.

Ifølge nøgletal fra Sundhedsdatastyrelsen gennemgik danske patienter i 2009 i alt ti millioner ambulante undersøgelser, mens tallet i 2015 var steget med 33 procent til 13,3 millioner.

- Det er en fuldkommen vanvittig stigning. På kort tid er der genereret en voldsom mængde unødvendige nye undersøgelser, og intet relevant sundhedsmæssigt fænomen som for eksempel øget sygelighed kan retfærdiggøre stigningen.

- Det er en bekymrende og farlig udvikling, siger Peter Søgaard, professor og overlæge dr.med. på hjerteafdelingen på AAU.

Hans kollega Niels Holmark Andersen, som er specialeansvarlig overlæge på hjerteambulatoriet, kalder udviklingen forrykt.

Han forklarer den blandt andet med usikre læger, der henviser til stribevis af undersøgelser for en sikkerheds skyld samt politisk bestemte hjerte- og kræftpakker med alt for stive tidskrav.

Hos Danske Regioner siger formand Bent Hansen (S):

- Antallet af gennemførte skanninger, operationer og kontroller har jo været en del af succeskriteriet i mange år, og vi er kommet i mål med meget.

- Men vi må også standse op nu og begynde at måle på ikke blot volumen, men også på hvad der har værdi for patienterne.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fastslår, at det er regionerne, der har ansvaret for, at en "spildkultur" ikke udvikler sig blandt personalet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.