Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syge kan få lov at sige nej til at dele sundhedsdata

Sundhedsministeren åbner for, at patienter kan få mulighed for at »blænde« oplysninger om deres aftaler i sundhedsvæsenet. Det er ikke nok, mener kritikere af nyt nationalt register.

Sundhedsministeren åbner for, at patienter kan få mulighed for at »blænde« oplysninger om deres aftaler i sundhedsvæsenet.
Sundhedsministeren åbner for, at patienter kan få mulighed for at »blænde« oplysninger om deres aftaler i sundhedsvæsenet.

Syge danskere skal have lov til at sige nej til, at følsomme data om deres sygdomme kan deles og udveksles blandt et stort antal medarbejdere i regioner og kommuner.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er åben overfor en model, hvor patienter får mulighed for at frabede sig, at oplysninger deles med andre end den læge, som de umiddelbart er i behandling hos.

Dét fremgår af et svar til Folketingets sundhedsudvalg, der kommer samtidig med, at der rettes hård kritik mod et nyt Nationalt Patientindeks (NPI), som skal bane vej for, at sundhedspersoner kan få adgang til oplysninger om, i første omgang, patientens aftaler i sundhedsvæsenet og på sigt også andre sundhedsoplysninger.

Konkret skal det ske i forbindelse med et pilotprojekt for patienter med såkaldte komplekse forløb, der ofte har flere sygdomme og har et hav af forskellige kontakter og aftaler i forskellige grene af sundhedsvæsenet, som kan gøre det svært at bevare overblikket.

»Når det handler om at sikre, at patienter har mulighed for at frabede sig at deltage i projektet eller ’blænde’ udvalgte data, så er det netop noget, der skal ses på i pilotprojektet, og her kan vi bl.a. trække på erfaringer fra det Fælles Medicinkort,« siger Ellen Trane Nørby.

Det Fælles Medicinkort (FMK) giver netop såvel borgere som sundhedspersonale adgang til oplysninger om patienternes medicin og vaccinationer med det formål at forhindre fejlmedicinering. I det system er der en mulighed for at tilkendegive, at man ønsker at holde medicin-oplysningerne »privat«, så de kun vil være synlige for den læge, der har udskrevet medicinen.

Andre læger kan dog se, at der er registreret anden medicin på den pågældendes profil, men at den er »privat«-markeret. Alle læger vil også kunne bryde privat-markeringen »i tilfælde af livstruende situationer«, hedder det.

Flere læger er stærkt skeptiske over for det nye register, der nu skal afprøves i Aarhus og Frederikshavn kommuner. De frygter, at det kan skade fortroligheden mellem læge og patient, og at retten til selv at styre og planlægge sit liv tages ud af hænderne på folk.

Tilsvarende er der kritik af, at den bekendtgørelse, som skal danne de lovgivningsmæssige rammer for det nye register, umiddelbart ikke lægger op til, at folk skal give samtykke til, at oplysningerne indsamles.

I Folketingssvaret understreger ministeren, at man som led i det samlede program, også vil vurdere de juridiske rammer, herunder også at der skal være »gode rammer for patientens mulighed for at frabede sig deling af oplysningerne«.
Dén melding er kritikkerne dog langt fra tilfredse med.

»Jeg synes ikke, det er godt nok, at data blændes af. De skal slet ikke samles ind, hvis patienten ikke ønsker det, og det bør man respektere. Indsamling af sundhedsdata kan være til stor gavn, men det må være rimeligt af give borgerne retten til samtykke,« siger formand for Patientdataforeningen Thomas Birk Kristiansen:

»Det er jo sket flere gange herhjemme, at når man går i gang med at indsamle data, har det først et smalt formål, og der er ikke særligt mange, der har adgang til dem. Men når man så først har data, så ændrer man formålet og spreder adgangen ud til mange. Derfor skal man have lov til at være skeptisk hér.«

Flere organisationer har i dag også været ude med støtte til det nye register. I Kræftens Bekæmpelse mener afdelingschef og professor Jes Søgaard, at det vil give hurtig og lettere adgang til en samlet oversigt over de forskellige komplekse behandlingsforløb, som mange danskere er involveret i.

»Der er flere og flere danskere, der samtidig lider af mange forskellige sygdomme, hvor det kan være vanskeligt at have det overblik,« siger han til Ritzau.

»Principielt kan man altid være bekymret for datasikkerhed. Men vi har i Danmark en stolt tradition for, at der er stor datasikkerhed. Så vi har faktisk meget få eksempler på, at det er gået galt,« tilføjer Jes Søgaard.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.