Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sydeuropæere strømmer til Danmark

Indvandringen fra Sydeuropa vokser markant. Folk i Grækenland er desperate for at komme væk, lyder det fra Den Græske Forening i Danmark.

Danmark er et attraktivt land at slå sig ned i for statsborgere fra Sydeuropa. De seneste ti år er antallet af sydeuropæiske indvandrere således steget fra 2.447 til 6.213 personer, viser tal fra Danmarks Statistik. Det skriver metroxpress.

En af de største stigninger står grækerne for med en næsten femdobling til 519 indvandrere i 2014, hvilket de tydeligt mærker hos Den Græske Forening i Danmark.

»Folk i Grækenland er desperate. De vil væk på grund af den høje arbejdsløshed. Vi får to-tre e-mail om dagen fra grækere, der stadig bor i Grækenland, men som vil have hjælp til at søge et arbejde i Danmark eller finde et sted at bo,« siger Jannis Gavalias, sekretær i Den Græske Forening i Danmark.

Ifølge Peter Nedergaard, professor i statskundskab på Københavns Universitet, giver det god mening, at sydeuropæerne søger mod Danmark, fordi jobmulighederne er markant bedre.

»Nogle af de her lande har oplevet arbejdsløshed på op mod 50 procent, og man taler typisk om pull- og push-effekter for arbejdstagere,« siger han til metroxpress.

»Her skubber arbejdsløsheden dem væk fra deres hjemland, og de mange jobåbninger trækker dem til for eksempel Danmark.«

Indvandringen fra Sydeuropa kan blive problematisk for Danmark, mener Peter Skaarup (DF):

»Selv om langt de fleste kommer for at arbejde, så kan det trække kraften ud af vores samfund. De har typisk ikke den samme arbejdskultur i de lande. Så man kan ikke bare sige, at det her kan vi fint klare. Det kan blive en stor udfordring, hvis der bliver ved med at komme mange,« siger Dansk Folkepartis gruppeformand til metroxpress.

BNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.