Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syd- og Mellemeuropa gisper i historisk hede - men det bliver langt værre

43 grader i Rom og en havtemperatur på 31 i Adriaterhavet. Der er historisk varmt syd for os, men det bliver langt værre fremover. Hvilket vil få fatale følger.

Turister omkring Den Spanske Trappe i Rom forsøger i køle sig af, mens termometeret står på over 40 grader i den italienske hovedstad.
Turister omkring Den Spanske Trappe i Rom forsøger i køle sig af, mens termometeret står på over 40 grader i den italienske hovedstad.

Turister og lokale over store dele af Syd- og Centraleuropa har i de seneste dage gispet i en hedebølge, hvis lige ikke er set siden 2003.

Fra det sydlige Polen i nord, hele vejen ned over Balkan og videre over Italien til Spanien har termometeret stået og dirret mellem 38 og 44 grader, når der har været varmest.

I flere lande har myndigheder udsendt hedeadvarsler til befolkningen med kraftige opfordringer om at holde sig i skygge, undgå alkohol og drikke rigeligt med vand.

Mest ekstremt har det været i Italien, hvor temperaturen mange steder har ligget hele ti grader over det normale for årstiden, og hvor kviksølvet nåede ubærlige 43 grader lidt uden for hovedstaden Rom i torsdags. Dagen forinden havde man målt hele 44 grader på Sardinien.

Samtidig har turisterne ikke kunnet hente megen afkøling i havet. I Adriaterhavet mellem den italienske halvø og Balkan er det i disse dage helt ekstremt med rekordhøje temperaturmålinger adskillige steder.

Flere områder af det heftigt besejlede farvand byder aktuelt på havtemperaturer på 30-31 grader, hvilket er op mod fem grader varmere end det normale for årstiden. Det gælder især i området mellem Ancona i Italien og den kroatiske kyst, men også længere sydpå i det verdenskendte hav måler man tilsvarende høje temperaturer.

Det er langt fra første gang i sommerens løb, at heden er gået decideret amok i Sydeuropa.

13. juli blev der slået spansk varmerekord, da der blev målt hele 47,3 grader i den sydspanske by Montoro, og få uger forinden blev der flere steder i et bælte fra Sydengland til Portugal slået lokale varmerekorder for juni måned.

Alt peger imidlertid på, at sommerheden blot vil blive endnu mere ubærlig i årene og årtierne fremover – og med langt flere fatale følger.

Ifølge en ny videnskabelig rapport i tidsskriftet The Lancet Planetary Health kan europæerne forvente omkring 50 gange flere vejrelaterede dødsfald mod slutningen af århundredet end i dag. Og 99 procent af dødsfaldene vil være hederelaterede, skriver forskerne tilknyttet Europakommissionens fælles forskningscenter.

Det kan oversættes til en stigning fra i dag ca. 3.000 vejrrelaterede europæiske dødsfald årligt til hele 152.000 om året i den sidste tredjedel af århundredet. Det er hovedsageligt de syd- og centraleuropæiske lande, der vil blive ramt – under den forudsætning, at den globale middeltemperatur stiger med ca. tre grader frem mod år 2100. Hvilket er et ret højt estimat.

»Med mindre den globale opvarmning i hast bliver bragt under kontrol og nødvendige foranstaltninger taget, kan omkring 350 millioner europæere årligt være udsat for skadelig global opvarmning i slutningen af århundredet,« siger Giovanni Forzierei, en af rapportens hovedforfattere, til BBC.

Det britiske medie understreger dog, at rapporten også bliver mødt med en vis skepsis, bl.a. af sydkoreanske forskere, der hævder, at konklusionerne »kan være overvurderede«.

Den aktuelle hedebølge i Syd- og Centraleuropa ser dog nu ud til at miste en del af pusten. I Rom kan man i de kommende dage forvente omkring 35-36 grader.

Drønhedt, ja. Men ikke helt og aldeles ubærligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.