Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sverige mangler 90.000 lærere

Den svenske regering har netop opjusteret behovet for lærere de kommende år. Lærere, der forlader jobbet i utide, og mange nye flygtningebørn, er nogle af årsagerne til akut lærermangel i Sverige.

Sverige vil i de kommende år opleve en massiv mangel på lærere. Arkivfoto: Ints Kalnins/Reuters
Sverige vil i de kommende år opleve en massiv mangel på lærere. Arkivfoto: Ints Kalnins/Reuters

Den svenske folkeskole har det ikke så godt. Karaktergennemsnittet falder, PISA-resultaterne er dårlige, og så mangler der masser af lærere. Lige nu står Sverige overfor en akut udfordring med at skaffe skolelærere, og det har man gjort i et stykke tid.

Den svenske uddannelsesministerium har netop i sidste uge opjusteret prognosen for, hvor mange lærere, der er behov for at rekruttere i de kommende år. Den viser, at 90.000 lærere skal ansættes i de svenske skoler fra 2015 til 2019. Det er 20.000 flere end tidligere forventet. Opjusteringen skyldes først og fremmest de mange nyankomne flygtningebørn, som skal lære svensk. Men også at flere lærere går på pension eller forlader jobbet i utide.

Som i Danmark har mange lærere i Sverige sagt deres job op, efter at man for år tilbage var igennem en stor skolereform, som gjorde jobbet mindre attraktivt. Regeringen har for nylig måttet forhøje lønnen til lærerne, og de svenske socialdemokrater har netop iværksat en stor kampagne, der skal få flere til at uddanne sig til lærer og styrke lærernes anseelse i samfundet.

Ifølge Skolverket kom der sidste år 31.000 børn i alderen 1-12 år og 40.000 13-18-årige til Sverige, Derudover forventes det, at der vil blive født flere børn i Sverige de kommende år. I alt skønnes antallet af børn og unge i skolealderen at vokse med 17 procent frem til 2020 sammenlignet med 2014. Og det er en voldsom udfordring.

»Problemet er ikke de nyankommne flygtningebørn. Problemet er, at lærerjobbet ikke er attraktivt nok, og at for få vælger at blive i jobbet og arbejde som lærer,« siger Johanna Jaara Åstrand, formand for Lärarförbundet til lærernes fagblad.

I sidste uge sagde den svenske undervisningsminister, Gustav Fridolin, på et pressemøde om emnet, at man skal have flere lærere til at fortsætte i faget hele deres arbejdsliv frem for at gå på pension. Ellers er der, i lighed med Kommunernes Landsforenings planer i Danmark, initiativer i gang, som skal få akademikere, pædagoger og andre til at efteruddanne sig til lærere.

»Lærermanglen er den største enkeltstående udfordring, vi har,« sagde Gustav Fridolin i sidste uge til nyhedsbureauet TT.

»Vi skal sikre, at løn- og arbejdsvilkår for lærere forbedres. Og det kan ikke vente.«

For at øge lærernes anseelse indførte den tidligere regering krav om autorisation for de ansatte lærere i den svenske folkeskole, hvilket mange ikke har fået. Det er et særskilt problem for det svenske skolevæsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.