Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sverige fjerner id-kontrol til Danmark men skærper grænsekontrollen

Pendlere slipper for at vise ID når de køber billet og får kontrolleret billet ombord på tog, bus og færger. Det betyder en mere smidig rejse. Svensk politi vil dog skærpe sin grænsekontrol.

Arkivfoto 2016 af Grænsekontrol på tog i Sverige.
Arkivfoto 2016 af Grænsekontrol på tog i Sverige.

Pendlere og andre, der rejser mellem Danmark og Sverige, slipper fra midnat torsdag for at vise ID, når de køber billet og rejser med tog, færge og bus mellem København og Malmø og mellem Helsingør og Helsingborg. ID-kontrollen har ofte betydet kaotiske tilsande på stationen i Kastrup, indtil en ny aftale blev indgået mellem Danmark og Sverige om at ID-kontrollen kunne gennemføres ombord på toget. Men det er fortid fra på torsdag.

Det fortalte den svenske indenrigsminster Anders Ygeman (S) og minister for infrastruktur  Anna Johansson (S) på et hasteindkaldt pressemøde tirsdag eftermiddag. Til gengæld skærpes det svenske politis grænsekontrol betydeligt, sagde Ygeman, blandt andet med blere betjente, øget brug af elektronisk overvågning, nummerkladescannere og med tiden også scannere, der kan genkende ansigter.

For pendlere fra Danmark til Sverige betyder det dog ikke, at de slipper for at vise ID. Svensk politik vil fortsat kunne forlange at se pas, kørekort eller anden billedidntifikation ved grænsen. Men det bliver nemmere at rejse over Øresund, fordi der ikke automatisk er kontrol af ID i forbindelse med billetkontrol.

»Regeringen har vurderet, at der fortsat er behov for grænsekontrollerne, og at der er brug for at skærpe dem,« sagde Anders Ygeman.

ID-kontrollen som operatørerne af tog, busser og færger har været pålagt det seneste knap halvandet har betydet forsinkelser og færre tog og længere rejsetid mellem Danmark og Sverige, hvilket har fået pendlere og virksomheder til at protestere. Samtidig har undersøgelser vist, at antallet af passagerer er faldet, og at virksomheder har haft sværere ved at rekruttere medarbejdere på den anden side af Øresund.

Grunden til, at ID-kontollen nu kan sløjfes, er ifølge den svenske indenrigsminister, at antallet af asylsøgere til Sverige er faldet dramatisk siden indførelsen af kontrollerne - fra omkirng 10.000 om ugen i slutningen af 2015 til i dag under 500. Et niveau, som antallet af asylansøgningerne har ligget på det seneste år.

»Men hvis der opstår en lignende situation som dengang i 2015, er vi klar til at genindføre ID-kontrolen. Vi er fast besluttede på, at vi ikke igen vil havne i en situation, som den vi var i « sagde Ygeman på pressemødet.

Trods det stærkt faldende antal asylansøgere valgte Sverige så sent som i februar at forlænge kontrollen med tre måneder, så den står til at udløbe torsdag i denne uge.

Infrastrukturminister Anna Johansson har ikke et klart svar på, hvornår den offentlige trafik vil glide uhindret igen.

»Det afhænger af flere forhold, hvor hurtigt trafikken kan normaliseres,« sagde Anna Johansson.

Kontrollen har været dyr for de selskaber, som har stået for færger, bus og tog mellem Danmark og Sverige. I februar oplyste transportminister, Ole Birk Olesen (LA), at DSB sidste år brugte 69,8 millioner kroner på at kontrollere passagerers ID.

Hos DSB glæder man sig over, at Sveriges regering nu har besluttet at sløjfe ID-kontrollen på tog, busser og færger fra Danmark.

»Vores kunder får en bedre rejse, og derfor er det et skridt i den rigtige retning og mod en mere normal hverdag, som den kunderne kender fra før id-kontrollen,« siger informationschef hos DSB Tony Bispeskov til DR Nyheder.

 

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.