Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svensk terrorekspert skal lede indsats mod radikalisering i København

Københavns Kommune går nu til modangreb på den accelererende radikalisering af unge drenge og piger i hovedstaden. Alene i årets sidste tre måneder var der over 30 henvendelser om radikalisering.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (tv.) og den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp, som nu skal lede indsatsen mod radikalisering i København.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (tv.) og den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp, som nu skal lede indsatsen mod radikalisering i København.

Venner, forældre og kærester til unge, der er ved at blive radikaliserede, vil være i fokus i Københavns Kommunes nye indsats for at opruste i forhold til radikalisering. Kommunen styrker nu sin anti-radikaliseringsindsats ved at skabe et udvalg af eksterne eksperter, der skal fokusere på og nytænke indsatsen. I spidsen for udvalget står terroreksperten Magnus Ranstorp, forskningsleder ved Försvarshögskolan i Stockholm. Ranstorp har stor international erfaring, blandt andet fra EU-Kommissionens Radicalisation Awareness Network (RAN).

Baggrunden for den skærpede indsats er, at radikalisering accelererer markant i Københavns Kommune. I 2014 var der 60 henvendelser til VINK, Kommunens antiradikaliseringsenhed, en stigning på 50 procent. Heraf var 26 henvendelser relateret til Syrien/Irak og IS. Lidt over halvdelen af alle sager, det vil sige 34 sager, kom i årets sidste tre måneder.

Anna Mee Allerslev (R), borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, forudser, at et kodeord i den nye indsats bliver civilsamfundet. Det handler om at gøre nettet mere fintmasket:

»Det er helt afgørende, at vi har et stærkt samarbejde med venner, forældre; alle dem, der er tæt på de drenge og piger, der er ved at blive radikaliserede. Vi skal også have et endnu tættere samarbejde med de muslimske miljøer, end vi allerede har. De skal hjælpe os med at hjælpe de unge,« siger borgmesteren.

Magnus Ranstorp udbygger borgmesterens budskab således:

»Vi skal tættere på folk, der færdes blandt de radikaliserede: Det vil sige forældre, venner, bekendte. Vi skal opbygge deres tillid til politiet og kommunen, måske til mellemmænd, så vi registrerer faresignaler hurtigere og kan forebygge, at unge bliver radikaliserede og rejser til Syrien.«

Moren til en ung konvertit, der blev dræbt i Syrien den 28. december, klandrede for nylig kommunen for ikke at gribe hurtigt nok ind i forhold til sin søn – selv om hun bad om hjælp. Magnus Ranstorp vil ikke kommentere den konkrete sag, men siger:

»Hvis forløbet indikerer, at det gik for langsomt med at reagere, må vi analysere, hvad der gik galt og blive hurtigere til at gribe ind.«

Aarhus i vælten

Den såkaldte Aarhus-model, hvor politiet, kommunen og psykologer i samarbejde har nedbragt antallet af unge, der rejser til Syrien, nyder stor bevågenhed både i Danmark og internationalt. Indsatsen har ifølge politiet indtil videre standset strømmen af østjyske unge til Syrien og fået flere unge ud af radikalisering og på ret køl. Mindst 130 medier har skrevet om samarbejdet, bl.a. Washington Post, New York Times og Spiegel.

Magnus Ranstorp, hvordan kan det være, at det tilsyneladende er lykkedes Aarhus at standse strømmen af unge, der rejste til Syrien i 2014, mens flere københavnske unge stadig rejste ud?

»Aarhus har opbygget deres forebyggende indsats siden 2007-08 båret af fantastiske mennesker og ildsjæle. Indsatsen er integreret, så politi, kommune, socialarbejdere og psykologer alle trækker i samme retning. Hertil kommer, at Aarhus-modellen har politisk støtte fra politikere, der forstår, at denne indsats ikke kun er for at hjælpe drenge og piger ud af radikalisering. Det er for at beskytte os alle sammen. Der er ikke tale om, at det forebyggende arbejde er en såkaldt »blød« indsats. I det omfang, de unge er kriminelle eller udgør en terrorrisiko, skal de selvfølgelig straffes. Vi er nødt til at have forskellige redskaber. Samtidig er København større, mere international og derfor mere kompleks.«

Eksperter klandrer flere danske politikere for kun overfladisk at sætte sig ind i radikalisering, når politikerne beskylder forebyggende indsatser for at være bløde og ineffektive. Blandt andet har Lars Løkke Rasmussen (V) været ude med riven i forhold til Aarhus-indsatsen – som ellers går sin sejrsgang internationalt. I denne uge besøgte den belgiske ambassadør Aarhus for at få inspiration til at modarbejde radikalisering. Belgien er det land i Europa, der har flest såkaldte Syrien-krigere efterfulgt af Danmark.

Anna Mee Allerslev, borgmesteren, koger det ned til, at forskellen mellem arbejdet i Aarhus og København primært består i to ting: »Aarhus har en politisk overbygning, som er tværgående. Og Aarhus samarbejder med Grimhøj-moskeen. Ellers er vores indsats den samme.«

Grimhøj-moskeen har været frekventeret af mange Syrien-krigere, før de rejste ud. Men samarbejdet mellem Aarhus Politi og moskeens bestyrelse har båret frugt og markant reduceret antallet af unge, der rejser ud.

Anna Mee Allerslev, vil du samarbejde med Grimhøj-moskeens ligesindede i København?

»Aarhus politis og kommunes samarbejde med Grimhøj-moskeen er dilemmafyldt og modigt. Jeg vil rose Aarhus for at melde rent ud og sige til moskeen: »Enten er I en del af løsningen eller en del af problemet.« Situationen er så alvorlig, at jeg er åben over for alle forslag. Vi er nødt til at gøre alt, hvad vi kan.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.