Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svensk politi har anholdt mand med 3D-printet pistol

Politiet i Malmø fandt under ransagningen af en kriminels bolig en 3D-printet pistol. Rigspolitiet i Danmark har ikke set lignende tilfælde, men er bekendt med teknologien. Det er dog langtfra fuldgode våben, der kan printes, siger en ekspert.

Svensk politi har anholdt mand med 3D-printet pistol.
Svensk politi har anholdt mand med 3D-printet pistol.

Malmøs krimminelle underverden er ikke bare hårdkogt, den er også kreativ.

Politiet i Malmö anholdt tildligere i år en mand, der har fremstillet en pistol med en 3D-printer. Sagen er nu for retten.

Fundet skete under en ransagningen af mandens hjem, og blandt hans ejendele fandt politiet altså en pistol, der var blevet fremstillet på en 3D-printer. Både pistol og tilhørende ammunition er hjemmeprintet.

Malmø politichef, Stefan Sintéus, som fortalte den svenske presse om beslaglæggelsen, er bekymret over fundet.

»Jeg havde hørt om det andre steder, men at det er kommet i Malmø, og at vi ser det, viser kun, at de kriminelle også benytter sig af de muligheder, ny teknologi giver,« siger Stefan Sintéus til Sveriges Radio.

Ifølge Stedan Sintéus giver 3D-printere helt nye muligheder for kriminelle, der ønsker at fremstille deres egne våben. Især fordi 3D-printere forventes at blive mere almindelige og billigere. Han mener derfor, at det er vigtigt at debattere om, hvad der bør være lovligt eller ulovligt på området:

»Det er endnu ikke muligt at kriminalisere en 3D-printer, men det er ikke desto mindre vigtigt at debattere politisk, når vi nu har folk, som vi antræffer i det kriminelle miljø, der har denne form for våben på sig.«

Civilingeniør: Et dårligt våben

Men trods de svenske bekymringer behøver danskerne ikke at gå i panik, fortæller Jakob Skov Nielsen, der er civilingeniør ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Han arbejder til daglig med 3D printere på DTU, ligesom han har skrevet flere videnskabelige artikler om de nye printere. Ifølge Jakob Skov Nielsen kan det i princippet lade sig gøre at printe sin egen pistol, men det er ikke noget ønskværdigt eller stabilt våben, man får mellem hænderne:

»Hvis det har til formål at true, kan det måske bruges. Men man skal ikke forvente, at det er et særlig præcist våben, der holder særlig længe eller kan bruges ret mange gange. Kan man skyde mere end ét skud med en hjemmeprintet pistol? Formentlig ikke,« fortæller civilingeniøren.

 

Jakob Skov Nielsen angiver både materialet og 3D-printernes præcision som en hæmsko for kriminelle med hjemmeprintede pistoler øverst på ønskelisten. De printere, der kan købes til et par tusinde kroner og som Jakob Skov Nielsen kalder »hobbyprintere«, bygger nemlig ikke produkter, der kan modstå den slags tryk, som et skud medfører.

»Hobbyprinterne, som alle kan købe, er i princippet en computerstyret limpistol. Den kører rundt og lægger varm plastic ud. Når plastikken så størkner, har det en blivende form. Men sammenhængskraften mellem de enkelte lag plastic, er ikke særlig stor. Så man får ikke særlig solide dele,« fortæller Jakob Skov Nielsen.

Hvis man skal have en printer, der både har en tilpas god præcision og som benytter et materiale, der kan holde, skal man ifølge Skov Nielsen i stedet have fat i en industriel 3D-printer. Men dels er prisen på disse ofte høj, dels vil det kræve et større slibearbejde efterfølgende, hvis alle overfladerne skal være glatte nok til at kunne bruges i en pistol.

Fra Rigspolitiet lyder meldingen, at man endnu ikke har set 3D-printede våben i Danmark. Rigspolitiet er dog bekendt med teknologien.

Sagen om den beslaglagte pistol i Sverige er stadig for retten. Det er Malmø Politis holdning, at våbnet bør klassificeres som en almindelig pistol.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.