Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svært for ledere at se om stressramte ansatte er klar igen

Mange ledere er usikre på, hvornår stressramte medarbejdere kan vende tilbage til jobbet efter sygemelding.

Dialog mellem lederen og medarbejderen er afgørende i et stressforløb, påpeger arbejdsmiljøchef i fagorganisation for ledere.
Dialog mellem lederen og medarbejderen er afgørende i et stressforløb, påpeger arbejdsmiljøchef i fagorganisation for ledere.

Det kan være udfordrende at opdage stress hos medarbejdere i tide.

Men det kan i lige så høj grad være udfordrende at vurdere, hvornår den stressramte skal vende tilbage efter sin sygemelding.

En undersøgelse fra fagorganisationen Lederne og Psykiatrifonden viser, at 41 procent af de ledere i høj grad havde svært ved at vurdere, hvornår medarbejderen kunne vende tilbage.

Arbejdsmiljøchef hos Lederne Lars Andersen peger på, at en stressramt medarbejder kræver andre hensyn end en medarbejder med fysiske problemer.

»Hvis vi taler om fysiske skavanker, er det lettere for lederen at forholde sig til konsekvenserne. Konsekvenserne af et langvarigt stressforløb kan være meget forskellige,« siger han.

Chefpsykolog i Psykiatrifonden Michael Danielsen forklarer, at en person med stress på en måde har forstuvet sin hjerne. Det kan derfor være svært at vurdere, hvornår vedkommende er i stand til at arbejde igen.

»Det bedste en leder kan gøre, er at være proaktiv. Man skal kontinuerligt holde kontakt med medarbejderen,« siger han.

Undersøgelsen viser også, at 17 procent af lederne i høj grad har svært ved at finde passende opgaver til medarbejdere, der er kommet tilbage fra et stressforløb.

Michael Danielsen fortæller, at chefen har et stort ansvar for at sikre, at medarbejderen hverken bliver over- eller understimuleret. Det gælder om at finde en balance.

»På den ene side må opgaverne ikke blive for krævende, men det må heller ikke blive for rutinepræget. Medarbejderen kan få svært ved at bokse med sine egne kritiske tanker om sig selv. På den anden side kan vedkommende ikke se formålet med arbejdet.«

På Psykiatrifondens hjemmeside kan du finde råd til at hjælpe en kollega tilbage fra stress.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.