Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sund og Bælt bekræfter: Kronprinsens tur over Storebælt er fuldstændig uacceptabel

Flere vidner så angiveligt Kronprins Frederik krydse den stormlukkede Storebæltsbro natten til søndag, mens 300 biler blev tilbageholdt på grund af kraftige vindstød. På billedet ses kronprinsen i 2011. (Foto: Jeppe Michael Jensen/SCANPIX DANMARK 2011)
Flere vidner så angiveligt Kronprins Frederik krydse den stormlukkede Storebæltsbro natten til søndag, mens 300 biler blev tilbageholdt på grund af kraftige vindstød. På billedet ses kronprinsen i 2011. (Foto: Jeppe Michael Jensen/SCANPIX DANMARK 2011)

Flere andre bilister kunne natten til søndag måbende se til, mens kronprins Frederiks bil med nummerpladen 'Krone 7' med politieskorte kort før klokken 03 kørte forbi køen af strandede biler og fortsatte over den stormlukkede Storebæltsbro, efter at han havde været til sportsgalle i Herning.

Det bekræftede flere vidner over til bt.dk.

Nu bekræfter Sund og Bælt også episoden over for Ritzau, skriver tv2.dk.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at nogen tillader nogen, i dette tilfælde kronprinsen, at køre over broen, når den er lukket. Det forstår jeg ikke, kan finde sted,« siger Leo Larsen, der er direktør for Sund og Bælt til ifølge tv2.dk til Ritzau.

Imens stormen Egon rasede lørdag var Kronprins Frederik til fest i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor årets sportspriser blev uddelt. Efter festlighederne fik kronprinsen angiveligt travlt med at komme hjem, og han fik altså lov til at krydse broen foran de omkring 300 ventende biler.

Overvågningsbilleder viser, at kronprinsens bil krydsede broen natten til søndag omkring klokken tre.

»Vi plejer at sige, at det er uforsvarligt at køre over broen, når det stormer. Du kan jo blive fanget af et vindstød, som nærmest kan flytte dig med en bils bredde,« forklarer Sund og Bælts kommunikationschef Lene Thomsen til bt.dk og fortsætter:

»Det er ikke sådan, jeg siger, at man nødvendigvis kan blive slået ihjel af det, men det er meget farligt. Det er af hensyn til folks egen sikkerhed, at vi lukker den.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.