Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Styrelse melder Uber-afløser til politiet

En ny app, Habil, der tilbyder at flytte pakker og samtidig give ejermanden et lift, er meldt til politiet.

Efter Ubers exit: En ny app er meldt til politiet.
Efter Ubers exit: En ny app er meldt til politiet.

Samme dag, som kørselstjenesten Uber lukker og slukker i Danmark, har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tirsdag meldt en lignende tjeneste til politiet for mulig overtrædelse af taxiloven.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Den nye politianmeldte app hedder Habil, og den hjælpes ind på markedet af Nicolai Jørgensen, der er formand for Foreningen for deleøkonomi.

»I Habil har vi op mod 500 chauffører, der allerede nu har tilmeldt sig. Der er et stort ønske om at have et alternativ til Uber, hvor man kan tjene lidt ekstra,« sagde han tidligere tirsdag.

»Vi forventer at have de første ude at køre op mod weekenden.«

Nicolai Jørgensen kalder Habil for en fragt-app. Her kan man få flyttet alt fra pakker, til cykler eller større genstande.

Men selskabet benytter sig også af et hul i lovgivningen, der gør det muligt for personer at køre med i bilerne.

»Den mulighed der ligger i reglerne, det er, at når du skal have transporteret en pakke en cykel og så videre, der har man altid mulighed for at følge med sin pakke,« forklarede Nicolai Jørgensen.

Det bebudede indtog på det danske marked har tirsdag altså fået Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at melde den nye app til politiet.

»Herefter er det op til politiet at vurdere, hvorvidt Habil overtræder taxiloven ved at udføre erhvervsmæssig personbefordring uden tilladelse,« hedder det i en udtalelse fra kontorchef Janni Torp Kjærgaard.

Styrelsen er opmærksom på, at også andre kørselstjenester som Taxify og Avanti overvejer at starte op i Danmark.

»Styrelsen overvåger i øvrigt løbende markedet for personbefordring og vurderer herunder lovligheden af nye services, som lanceres,« udtaler Janni Torp Kjærgaard i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.