Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stueplanter er hotte: Sådan kommer du med på den grønne mode

Stueplanter har i mange år været et no-go i danske hjem, men de seneste år har de grønne planter fået deres renæssance. 2015 var kaktussens år, mens 2016 overlader førstepladsen delt mellem Monstera og Pilea, lyder det.

Kaktusser havde sin storhedstid i 70'erne og så igen i 2015.
Kaktusser havde sin storhedstid i 70'erne og så igen i 2015.

Hvis du gik og troede, at stueplanter var kiksede og gammeldags, tager du helt fejl. Stueplanter er så moderne, at de sociale medier er ved at flyde over af dem.

Og det er noget af en omvæltning i forhold til for blot få år siden.

Det forklarer Dorthe Rodhe Nissen, der er cand. scient. i biologi, og har mere end tyve års erfaring i den grønne branche.

»Stueplanter har ikke været populære i mange år, men de er ved at komme ind i varmen igen. De mest efterspurgte er i øjeblikket Monstera og Pilea.«

2015 var kaktussens år

Plantetrenden har de seneste år taget fart, og særligt kaktusser, som mange måske forbinder med et 70’er-fænomen, fik et comeback i 2015.

På det sociale billeddelingsmedie Instagram har 37.222 i skrivende stund valgt at lægge et billede op af deres #monstera, mens en søgning på #pilea giver 14.160 resultater. Instagrams helt store vinder er dog #kaktus med hele 170.609 forskellige billeder.

Kaktussens popularitet er alligevel ved at dale, forklarer Julie Marie Nygaard, der står bag plante- og boligbloggen therustyhome.dk.

»Sidste år var det uden tvivl kaktussen, der var trend-PLANTEN. Den er stadigvæk moderne, men den er ikke i totalt fokus mere.«

Hvis man skal være med på 2016’s plantemode, er det i stedet Monstera, der også er kendt som split blads-planten, og Pilea, der også kaldes pengetræet, man skal have stående.

»Folk begyndte at få øjnene op for Monstera og Pilea i 2015, men de er uden tvivl årets mest populære planter,« siger Julie Marie Nygaard og tilføjer:

»Min mor kalder Monsteraen for mormor-plante, fordi hun kan huske, at min oldemor havde den, og det er nok 30-40 år siden.«

Men hvordan er det nu lige, at plantemoden har ændret sig?

Jens Hermansen, Marketing Manager i Gartnernes Salgsforeninger, Gasa Group, har strikket en tidslinje sammen. Her kan du se, hvordan plantemoden har skiftet fra 70’erne til nu samt gå på opdagelse i fremtidens moderne planter.

»Planterne har fået et comeback over de seneste år, i dag er planter blevet et element boligindretning på linje med vaser og lysestager. I fremtiden vil vi se, at det er ældre, retro planter, som også blomstre, som kommer på mode.«

Planterenæssance

Sidste gang Monstera og Pilea var allemandseje var tilbage i 70- og 80’erne. Sidenhen har de stået langt trukket tilbage i blomsterhandlerne, hvis der ellers har været nogen.

»Monstera og Pilea er de gode gamle planter, der virkelig har fået et comeback. Indtil for nyligt var de fuldstændig usælgelige, og derfor stoppede alle gartnerier i Danmark med at producere dem,« forklarer Dorthe Rohde Nissen.

Men sidste år kom der, ifølge Dorthe Rohde Nissen, efterspørgsel på planterne igen, og derfor måtte gartnerierne finde de gamle frø frem og begynde at dyrke dem igen.

»Der er rigtig mange stueplanter, der er røget ud af sortiment, fordi ingen ville købe dem. Derfor er sortimentet meget mindre, end det var for 30-40 år siden. Men nu er gartnerierne begyndt at øjne efterspørgslen igen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.