Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Studiechef efter omdiskuteret test: »Vi har ikke kigget på køn«

Det kan være tilfældigt, at mænd er dobbelt så gode som kvinder i optagelsestesten på SDUs medicinstudium, mener studiechef.

Syddansk Universitet mener ikke, at dets kvote 2-optagelsestest, disikriminerer kvinder.
Syddansk Universitet mener ikke, at dets kvote 2-optagelsestest, disikriminerer kvinder.

Dobbelt så mange kvinder som mænd søger optagelse på kvote 2 på medicinstudiet på SDU, men ikke desto mindre ender studiet med at optage lidt flere af han- end hunkøn via kvote 2.

Det skyldes, at mange kvindelige ansøgere bliver sorteret fra i den såkaldte MCQ-test, som er en del af SDU's optagelsesproces på kvote 2, der tester evnen til kritisk tænkning, kvantitativ tænkning, sproglig og kulturel forståelse, mellemmenneskelig forståelse og evnen til videnskabelig tænkning.

Men det er diskriminerende, at SDU benytter en test, som stiller kvinder så meget ringere end mænd, mener Jakob Rathlev, chef i Danmarks Evalueringsinstituts enhed for videregående uddannelse:

»Vi må forvente, at mændene ikke er dobbelt så kloge som kvinderne, så de burde klare sig lige godt. Men her har vi en test, hvor mænd klarer sig meget, meget, meget bedre end kvinder,« siger Jakob Rathlev.

SDU vurderer tværtimod, at den benyttede optagelsesmodel til kvote 2-optag, som foruden MCQ-testen også indeholder forskellige samtaleforløb, er egnet til at udpege de kommende studerende, der kan gennemføre studierne.

Testen er fuldstændig anonym, og ingen kan se, om det er en mand eller kvinde, ung eller gammel, der har besvaret den.

Berlingske har interviewet studiechef på SDU, Annette Lund:

Hvorfor sorterer jeres MCQ-test så mange kvinder fra til medicinstudiet?

»Vi ved det faktisk ikke på nuværende tidspunkt, men det er rigtigt, at vores datagrundlag viser en tendens til, at der er flere kvinder, som bliver sorteret fra, end der er mænd. Men samtidig er datagrundlaget så småt, at vi simpelthen ikke kan komme med en plausibel forklaring på, hvorfor det er sådan«.

Men det må vel skyldes, at testen – af en eller anden grund – er sværere for kvinder end for mænd?

»Muligvis. Vi ved det ikke, men kan bare se på det talmateriale, vi har lige nu, at der sker en udligning af kvinder og mænd fra de søger, til vi har den population, som bliver tilbudt optagelse. Måske skyldes det testens indhold, men det kan også skyldes ansøgerpopulationens sammensætning«.

Giver det anledning til overvejelser?

»Ja, vi synes da, at det er interessant, og vi vil se nærmere på det, når vi breder kvote 2-optaget ud i år. Om det er samme tendens, der vil vise sig, eller om den er isoleret til den population, vi på nuværende tidspunkt har at måle på, nemlig ansøgere til medicinstudiet«.

Men kan man ikke sige, at MCQ-testen begunstiger mænd, som søger ind på SDU’s medicinstudie via kvote 2?

»Det mener jeg ikke, at man kan sige noget entydigt omkring. Det er simpelthen en for lille population til, at man kan definere, at den her test favoriserer mænd i prøvesituationen«.

Jakob Rathlev fra EVA mener, at MCQ-testen diskriminerer kvinder. Hvad siger du til det?

»Jeg kan ikke genkende, at det skulle være diskriminerende, for det er materialet ikke stort nok til. Men jeg kan selvfølgelig genkende, at der sker en ligestilling af volumen mellem kvinder og mænd i den population, vi har kigget på, når de er blevet testet, selv om vi startede ud med en meget stor skævvridning mellem kønnene, fordi der var langt flere kvinder, som søgte medicinstudiet via kvote 2, end der var mænd«.

Har I med vilje skabt en test, som favoriserer mænd, fordi I har ønsket at få en mere ligelig kønsfordeling på studiet?

»Nej, vi har haft ét sigte, og det er at sikre det bedste match. Vi har ikke kigget på køn«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.