Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Studie sår tvivl om effekten af screeninger for brystkræft

Mammografi-studie sår tvivl om effekten af screeningerne. Kræftens Bekæmpelse står fast på behovet for dem.

København. Kvinder mellem 50 og 69 år bliver i Danmark tilbudt en mammografiscreening for brystkræft hvert andet år. Formålet er at sænke dødeligheden for brystkræft ved at identificere sygdommen hurtigere.

Et dansk studie sår dog tvivl om effekten af screeningerne og hævder, at screeningerne resulterer i, at nogle kvinder får en unødvendig og smertefuld kræftbehandling.

Overlæge Karsten Juhl Jørgensen, der også er vicedirektør på Det Nordiske Cochrane-center på Rigshospitalet, er en af hovedmændene bag studiet.

- Dels rejser vores studie spørgsmålstegn ved den gavnlige effekt. Dels dokumenterer vi også, at det fører til betydelig skade, siger han.

I starten af 90'erne indførte Københavns Amt og Fyns Amt et tilbud om screeninger. Studiet sammenligner resultaterne fra de to amter med resten af landet, der først fik tilbuddet i 2008.

Studiet finder, at der i Københavns og Fyns Amt blev diagnosticeret flere med brystkræft. Men antallet af kvinder, der fik alvorlige tilfælde af sygdommen var det samme.

Groft sagt leder det Karsten Juhl Jørgensen til at konkludere, at screeningen ikke finder og forhindrer mange af de alvorlige tilfælde.

Til gengæld betyder det, at man finder andre små tumorer, man ellers ikke havde fundet.

Ifølge overlægen vil mange af de kvinder, der har fået fundet en lille tumor i en screening, ikke være blevet syge i deres levetid. Derfor bliver de unødigt sendt gennem en hård kræftbehandling.

- At få en kræftdiagnose er en begivenhed, der ændrer folks tilværelse totalt. Det er ikke noget at spøge med, og det er ikke noget, man skal give til raske mennesker.

Overlæge Ulla Axelsen fra Kræftens Bekæmpelse siger, at studiets resultatet står ud fra anden forskning på området. Det samlede billede får stadig Kræftens Bekæmpelsen til at anbefale screeningerne.

- Jeg sammenholder det med anden viden på det her område. Det her er en artikel blandt mange, der beskæftiger sig med screening af brystkræft, siger hun.

- Den foreliggende dokumentation viser stadig, at kvinder i alderen 50-70 år får reduceret dødelighed af brystkræft, når de deltager i screeningerne. Jeg vil sige, at fordelene opvejer ulemperne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.