Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Studie overrasker: Derfor sætter du automatisk i løb, når du skynder dig

Skiftet fra gang til løb er styret på en helt anden måde, end forskerne hidtil har troet. Den nye viden kan blandt andet hjælpe folk med lammelser.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Når du skal skynde dig, begynder benene at gå hurtigere og hurtigere, og gangarten bliver mere og mere anstrengt, indtil du pludselig og automatisk sætter i løb, som blev der trykket på en startknap.

Tidligere har forskerne troet, at overgangen fra gang til løb skete på baggrund af en energiberegning, men et nyt dansk studie viser, at overgangen faktisk er styret af vores skridtfrekvens og kan være forskellig fra person til person. Det skriver Videnskab.dk.

»Der sker en masse, når vi går fra at gå til at løbe. Nogle andre muskler bliver aktiveret, koordinationen bliver en smule anderledes. Det skal justeres for at gøre bevægelsen effektiv, og vi viser i vores forskning, hvornår kroppen laver den justering, og giver et bud på, hvorfor den gør det,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, professor Ernst Albin Hansen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet.

Ernst Albin Hansens forskning viser, at overgangen mellem gang og løb er afhængig af skridtfrekvensen, altså antallet af skridt per minut.

Når en normal person går i sit mest afslappede tempo, er skridtfrekvensen i omegnen af 60 skridt i minuttet. Når den samme person løber, er skridtfrekvensen omkring 80.

Det nye forskningsresultat indikerer, at nerverne i rygmarven fungerer på sådan en måde, at de genkender skridtfrekvensen automatisk og ændrer på muskelkoordinationen til at matche løb, når skridtfrekvensen er lige mellem de to »sweet spots«, hvilket vil sige omkring 70 skridt i minuttet.

»Tidligere har man troet, at overgangen fra gang til løb skete, når det var mest energieffektivt at løbe frem for at gå, men vores forskning viser, at det ikke er energiforbruget, der styrer det. Det er noget andet,« forklarer Ernst Albin Hansen.

Den nye forskning kan ifølge Ernst Albin Hansen blandt andet bruges til at hjælpe folk med alvorlige skader på rygmarven, eller den kan bidrage til udviklingen af exoskeletter – robotdele, der sidder uden på kroppen og for eksempel kan gøre os stærkere eller mere udholdne.

Peter C. Raffalt er postdoc ved Julius Wolff Institute for Biomechanics and Musculoskeletal Regeneration i Tyskland og forsker i netop menneskers gang.

Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og synes, at studiet er rigtig spændende. Selvom den nye forskning er grundforskning, mener han også, at den kan bruges i praksis.

»Det kan eksempelvis give os en bedre forståelse af, hvornår børn udvikler deres gangmønster. Her kan denne nye indsigt sige noget om, hvornår og hvordan børn lærer at gå og løbe, og hvad der sker, når de gør det. Det kan også bruges til at blive klogere på, hvad der sker, når nogle børn har en forsinket udvikling,« siger Peter C. Raffalt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.