Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Studerende tager ADHD-medicin for at klare presset

Mange studerende vælger at dope sig med alt fra koffeinpiller købt på nettet til ulovligt anskaffet receptmedicin for at bestå eksamener og klare studierne. Ifølge de studerende er det udtryk for »det vanvittige fokus på performance«.

Young woman studying and drinking coffee
Young woman studying and drinking coffee

Op mod hver tiende universitetsstuderende – otte procent – har ifølge nye tal benyttet sig af præstationsfremmende midler som koffeinpiller og ADHD-medicinen ritalin for at klare studier og eksamener.

Nogle propper sig med op til ti koffeintabletter om dagen i eksamensperioder for at få studie og studiejob til at hænge sammen og kan i dagevis arbejde fra tidlig morgen til sen aften. Andre tager ritalin, så de i et slags arbejdsraseri bliver i stand til at løse en stor, skriftlig opgave i løbet af en enkelt weekend.

De studerende selv ser brugen af såkaldte study drugs som udtryk for stigende forventninger om, at de gennemfører studierne på normeret tid og får høje karakterer, samtidig med at de har succesfulde studiejob.

Men ifølge neuroforsker på Københavns Universitet, Jakob Dreyer, kan det være afhængighedsskabende at tage præparater som ritalin.

»Det virker ligesom amfetamin og kokain, og derfor er der en vis risiko for, at man får et misbrugsforhold. Især når man skaffer præparatet på det grå marked og ikke ved, hvordan det skal tages,« forklarer neuroforskeren.

Jakob Dreyer advarer om, at studerende kan udvikle en overtro i forhold til præstationsfremmende midler:

»Det er lidt ligesom folk, der vil have et særligt par strømper på til eksamen. På samme måde kan virkningen af et medikament være selvforstærkende. Hvis man har brugt det til én eksamen, hvor det gik godt, så vil man næppe være objektiv i sin vurdering af midlet, næste gang man skal til eksamen,« siger han.

»Der er noget galt – men det er forventeligt«

Ifølge nye tal fra Djøfs studielivsundersøgelse 2015 har otte procent af medlemmerne i Djøf Studerende taget præstationsfremmende stoffer i forbindelse med deres studier. Samtidig når tal fra en tilsvarende undersøgelse foretaget af Dansk Magisterforening frem til, at knap så mange – 6,5 procent – af foreningens studerende medlemmer har taget studiedoping. Det kan foruden førnævnte præstationsfremmere være det opkvikkende modafinil eller de stressnedsættende betablokkere.

Samtidig har CBS for nylig for første gang oplevet, at der på campus var blevet hængt en annonce op, hvor studerende blev tilbudt at købe stofferne ritalin og modafilin ulovligt online. Annoncen blev dog hurtigt fjernet og meldt til politiet.

Ifølge formand for de 24.000 medlemmer af Djøf Studerende, Tue Anders Johansson, er der »noget galt, når så mange finder det nødvendigt at tage stoffer«.

»Men det er forventeligt. Man bliver mødt af tårnhøje forventninger om karakterer og om at komme igennem til tiden, samtidig med at det forventes, at man gør karriere med et studiejob,« siger Tue Anders Johansson, der er ved at skrive speciale i statskundskab på Københavns Universitet:

»Mange har ikke tid nok. De risikerer pludselig at stå med flere eksamener oveni hinanden. Og så kan jeg godt forstå, at de føler sig fristet til at bruge et eller andet.«

Ifølge Tue Anders Johansson er det »nødvendigt at tage et opgør med det her vanvittige fokus på performance«.

»Det nytter ikke noget, at der på den her måde bliver stillet større krav til studerende ud over det, de kan præstere i sig selv og for sig selv,« siger han og opfordrer til at tale mere åbent med medstuderende om krav og forventninger.

Men er det ikke de studerendes eget ansvar ikke at påtage sig mere, end de magter?

»Det er klart, at der også ligger et ansvar hos individet, og der er helt sikkert behov for, at de studerende prioriterer i den tid, de har. Men jeg fastholder, at når vi ser en så stor brug af præstationsfremmende midler, så er det, fordi der hviler et meget stort forventningspres på unge,« siger han.

Der hviler et tungt ansvar på forældrene

Studiechef på CBS, Rie Snekkerup, taler om et »samfundsproblem, hvor alle skal tage ansvar«, og at »næsten ti procent er et meget højt tal«.

»Det starter derhjemme med forældrene. De skal fortælle deres børn, at de ikke behøver at nå det hele på den halve tid, og at de ikke behøver at få 12 i alt for at være de bedste, og for at deres liv giver mening. Men vi som institution skal være med. Vi skal forklare dem, at en eksamen ikke må blive så vigtig, at det er nødvendigt at dope sig,« siger hun.

Studiechefen oplyser, at CBS har overvejet at undersøge omfanget af studiedoping. Hun tilføjer, at CBS ikke accepterer, at studerende tager ulovligt anskaffet receptmedicin i forbindelse med eksempelvis eksamener.

»Hvis det sker her på stedet, kan det føre til en advarsel,« siger Rie Snekkerup:

»Men løftede pegefingre alene er ikke vejen frem. I stedet gør vi en hel del for at forebygge. Vi tilbyder studerende studievejledning, vi laver seminarer i studie- og eksamensteknik, og dem, der er særligt hårdt ramt, kan få hjælp gennem Studenterrådgivningen til at mestre eksamensangst.«

Rie Snekkerup understreger, at nogle studerende kan have brug for eksempelvis angstdæmpende medicin for overhovedet at kunne gå til eksamen. Men, tilføjer hun, det er »op til den studerendes læge at vurdere, om det er nødvendigt«.

Ifølge studiechefen har CBS ikke oplevet sager med studerende på study drugs. Samme melding kommer fra DTU og rektor Anders Bjarklev, der også er formand for Danske Universiteter. Men som han siger, så er det »bekymrende, hvis så stor en andel af de studerende føler sig presset til at benytte præstationsfremmende midler«.

»Det er en rigtig ærgerlig tendens,« siger han:

»Vores studerende er jo voksne mennesker, der har ansvar for egen læring. Men det, vi kan og vil fortælle de studerende klart, tydeligt og gentagne gange om nødvendigt, er, at vi på det kraftigste fraråder at bruge sådan nogle midler for at få et bedre og mere fokuseret resultat end ellers.«

Studiedoping er ikke begrænset til universiteterne. Det sker også på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, fortæller studerende til Berlingske.

Tre studerende har fortalt Berlingske om deres erfaringer med de såkaldte study drugs. De studerendes identitet er readaktionen bekendt.

35-årig mand, studerende på Aarhus Universitet.

»Den eneste måde at klare eksamensperioden på er ved at tage sovepiller og antidepressiv medicin mod eksamensangst. Uden dette blokerer jeg fuldstændig, fordi presset for at bestå fylder så meget i mig. Jeg bliver fanget i en forventningsboble. Skal jeg præstere for min egen skyld, eller fordi regeringen siger, jeg skal, eller for at tilfredsstille underviseren? Jeg glemmer ofte mig selv, og derfor kommer min præstation til at handle om, at jeg skal leve op til bestemte krav, for ellers er jeg en dum studerende.«

Hvilken effekt har pillerne?

»For mit vedkommende sikrer sovepillerne, at jeg rent faktisk får noget søvn i eksamensperioden, mens den antidepressive medicin gør mig mindre tilbøjelig til at gå i selvsving over små ting, som jeg ellers ville gå i panik over – for eksempel hvis jeg ikke forstår betydningen af et ord i en tekst. Pillerne blokerer for følelsen af ikke at levere, så jeg i stedet kan fokusere på det, jeg overordnet skal kunne.«

Har du forsøgt dig med andre midler?

»Jeg har tidligere fået ordineret betablokkere, men det var effektløst. Så spurgte jeg ind til ritalin, men det, mente min læge, var sindssygt at give mig, så jeg fik skaffet ritalin ad bagveje via en sygeplejerskeven. Det virkede dog overhovedet ikke for mig. Jeg har også prøvet hypnose, og nu er vi så endt på de her piller. Alternativet er, at jeg slet ikke møder op til eksamen.«

27-årig mand, færdiggjorde sin bachelor fra Cphbusiness i 2015.

»Jeg har taget ritalin én gang, og det var i forbindelse med sidste års bachelorskrivning. Jeg kom sent i gang, så jeg blev rigtig, rigtig presset op mod deadline. Jeg skulle aflevere en mandag, og jeg glemmer aldrig weekenden op til. Jeg havde hørt om ritalin, og efter en hurtig googlesøgning tænkte jeg: Det er dét, jeg gør, for jeg har brug for et mirakel. For mig handlede det om at få så mange arbejdstimer ud af de sidste 48 timer som overhovedet muligt.«

Hvordan virkede ritalin?

»Jeg var meget overrasket over virkningen, der var bedre, end jeg havde håbet på. Jeg troede, at det ville svare til at få ti kopper kaffe ind i systemet, men ritalin hjalp også på min ro og mit fokus. På grund af ritalin kunne jeg arbejde 24 timer i døgnet, og jeg blev sindssygt produktiv og megaskarp. Behovet for pauser forsvandt, og jeg kørte på i døgndrift med meget få timers søvn. Jeg fik ritalinen af nogle bekendte, og det var ikke særligt dyrt. 100 kroner, mener jeg, men så var der også nok til hele weekenden.«

Oplevede du bivirkninger?

»Efter afleveringen sov jeg et døgn eller sådan noget. Det var som at ramme en mur, og jeg husker den efterfølgende uge som lidt depressiv. Det var jeg dog blevet forberedt på.«

Kunne du finde på at anvende ritalin igen?

»Jeg er meget imod stoffer, og det er ikke noget, jeg normalt rører. Derfor vil jeg også rigtig gerne svare nej til spørgsmålet, men omvendt virkede ritalinen, så hvis jeg igen bliver rigtig presset, kan jeg nok ikke afvise dette.«

 

28-årig kvinde, nyuddannet fra RUC og ansat i stor faglig organisation

»Jeg tog tre, fem, ja, op til ti koffeintabletter om dagen i eksamensperioder eller i perioder med store opgaver.«

Hvorfor?

»For at holde mig vågen. Jeg kunne være i gang fra klokken otte om morgenen til ved 23-tiden – hver dag. Jeg havde et studiejob, som jeg også gik op i, og jeg kunne se, at blev min dag ikke længere, kunne jeg ikke klare begge dele så godt, som jeg ville. Man får altså ikke 10 eller 12 ved at sidde og halvsove over en opgave om aftenen.«

Var pillerne nødvendige?

»Ja. Vil man have de gode karakterer og de gode job, må man gøre sig til. Hvis de ringede fra mit arbejde, mens jeg sad med en opgave, sagde jeg ja og arbejdede så til klokken fire om natten med opgaven. I en eksamensperiode sad jeg i en uge til klokken fem hver morgen med en opgave, fordi jeg havde så travlt med jobbet – det var ikke nok, at jeg var dygtig på studiet. Jeg begyndte at tage pillerne frem til eksamen på den sidste del af bacheloren.«

Fortryder du?

»Nej. Pillerne købte jeg uden problemer på nettet, og jeg stoppede uden problemer. Jeg har hørt om rigtig, rigtig mange, der også tager piller – ritalin eller den slags. Jeg tør ikke selv tage ritalin, men jeg kan godt forstå, at folk kan føle det nødvendigt. Jeg har stadig koffeinpillerne i skabet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.