Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Studerende: For få undervisere på fuld tid

Flere fuldtidsansatte undervisere på universiteterne er løsningen, hvis man vil gøre op med, at dumpeklare studerende består, mener Danske Studerendes Fællesråd.

»Jeg er provokeret af den måde, man snakker om studerende på. Der er en italesættelse af, at vi er lidt dovne, lidt uansvarlige og kun vil læse bøger, vi synes er spændende,« siger Yasmin Davali til Berlingske. Foto: Niels Ahlmann Olesen
»Jeg er provokeret af den måde, man snakker om studerende på. Der er en italesættelse af, at vi er lidt dovne, lidt uansvarlige og kun vil læse bøger, vi synes er spændende,« siger Yasmin Davali til Berlingske. Foto: Niels Ahlmann Olesen

»Underviserne gør de studerende en bjørnetjeneste, når de lader dem bestå, som burde være dumpet.«

Ordene kommer fra Danske Studerendes Fællesråds formand, Yasmin Davali, og er hendes reaktion på en ny undersøgelse fra Berlingske Research, som viser, at tre ud af ti professorer og lektorer inden for de seneste fem år har ladet studerende bestå, selv om deres faglige vurdering var, at den studerende burde have været dumpet.

Det er forkasteligt, mener de studerendes formand.

»De studerende får ikke et realistisk kendskab til, hvor de kan blive bedre, hvis de ikke kan regne med deres karakterer,« siger Yasmin Davali.

Hun bider særligt mærke i, at 37 procent af de undervisere, der svarer, at de uretmæssigt har ladet studerende bestå, peger på frygten for en øget arbejdsbyrde som den væsentligste årsag.

»Det er et udtryk for, at der er for få underviserkræfter ude på universiteterne. De seneste år er antallet er postdoc’ere, som ikke har de store undervisningsforpligtelser, steget markant i forhold til adjunkter, som har meget mere tid til undervisning. Underviserne mister ressourcer på den konto, og det er der noget, der tyder på, at man begynder at kunne mærke,« siger Yasmin Davali.

Hun mener, at universiteterne i dag er for afhængige af forskningsmidler øremærket til at ansætte forskere uden den fornødne tid til undervisning. Yasmin Davali håber derfor, at midlerne fremover vil blive fordelt, så universiteterne kan ansætte flere undervisere på fuld tid.

»Jeg mener, at der er grund til at se på, hvad man kan gøre for at forbedre arbejdsbetingelserne for vores undervisere og sørge for, at universiteterne får midler nok til at ansætte undervisere på fuld tid, så de føler, at de har tid til at lade studerende dumpe, hvis de fortjener at dumpe,« siger Yasmin Davali.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.