Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Studerende: Der er gået inflation i 12-tallet i gymnasiet

I et indlæg i dagens Berlingske kritiserer den 19-årige udlandsdansker Aline Harbeck uddelingen af 12-taller på de danske gymnasier. Det er alt for let at score topkarakterer i Danmark, lyder meldingen.

»Danske studerende, der knap kan bestille deres frokost på engelsk, kan stadig få 12 i engelsk-eksamen hjemme i Danmark,« mener Aline Harbeck. Privatfoto
»Danske studerende, der knap kan bestille deres frokost på engelsk, kan stadig få 12 i engelsk-eksamen hjemme i Danmark,« mener Aline Harbeck. Privatfoto

Der bliver uddelt top­karakterer alt for rundhåndet på de danske gymnasier, hvis man sammenligner med udenlandske skoler.

Sådan lyder budskabet fra den 19-årige Aline Harbeck i et debatindlæg i dagens Berlingske.

Aline Harbeck har danske forældre, men er født og opvokset i Luxembourg, hvor hun i 2014 har taget sin studentereksamen fra Europaskolen. Ifølge hende lever mange danske elevers præstation ikke op til det tolvtal, de bliver givet ved eksaminer.

»Danske studerende, der knap kan bestille deres frokost på engelsk, kan stadig få 12 i engelsk-eksamen hjemme i Danmark. På samme måde har jeg flere gange oplevet, at danske klassekammerater på Europaskolen i Luxembourg, som har været svage i nogle fag, er flyttet til Danmark, og har fået 12 i fag, de ikke kunne bestå her,« siger hun, da Berlingske fanger hende over telefonen.

»Flere elever sprænger karakterskalaen hjemme i Danmark, hvilket er helt umuligt i udlandet. Aldrig har jeg hørt om nogen på Europaskolen, der har fået 10/10 i gennemsnit. Det findes simpelthen ikke,« forklarer Aline Harbeck.

Hun mener samtidig, at arbejdsmoralen blandt eleverne i Danmark og udlandet er meget forskellig:

»Især på det sidste år bruger man nærmest alt sin tid på skolen. Der virker det til, at der er noget mere klynkeri blandt de danske elever.«

Hvis man kigger på udviklingen i 12-taller givet ved eksamen, siden skalaen blev indført i 2007, er der sket en markant stigning. Mens det i 2008 var godt otte procent, der fik topkarakteren, var andelen i 2015 steget til 12 procent. På blot syv år er der altså sket en stigning på næsten 50 procent.

»Det er problematisk«

Det er en bekymrende udvikling, mener Peter Allerup, professor i uddannelsesstatistik ved Danmarks Pædagogiske Institut på Aarhus Universitet:

»Det er problematisk, at der er gået inflation i 12-tallerne på gymnasierne, og at karaktergivningen har fået lov til at løbe løbsk. Når alle begynder at få så høje karakterer, er det svært at se, hvad karakteren dækker over. Det betyder, at både elever, forældre og lærernes forventninger til skalaen er steget enormt. I dag kan man ikke røre en pind eller komme ind på de rigtige uddannelser, medmindre man har nogle ordentlige karakterer.«

Han mener ikke, at eleverne er blevet dygtigere eller klogere, men at kravet til en topkarakter er blevet mindre. Det skyldes Undervisningsministeriets forventning om, at hver tiende elev opnår karakteren 12 ved eksamen. Det får, ifølge Peter Allerup, mange lærere til at handle i vilde, når de eksempelvis skal uddele karakterer ved mundtlige eksamen og føler at de skal leve op til forventningen.

Sandheden er dog, at bedømmerne ikke må sikre en bestemt karakterfordeling ved den enkelte eksamen, men at uddannelsesinstitutionen over tid bør hæve det faglige niveau, hvis for mange får høje karakterer.

Eleverne er blevet mere målrettede

Historien om, at det er nemmere at score høje karakterer herhjemme end i udlandet, køber Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, dog ikke.

Hun er heller ikke enig i påstanden om, at danske gymnasielærer strøer 12-taller ud til højre og venstre.

»Det har været forudsat, at cirka hver tiende elev får 12 til eksamen, og jeg synes ikke, at det, at vi ligger et lille stykke over i dag, er udtryk for et problem,« fastslår Annette Nordstrøm Hansen

Hun mener derimod, at mange elever i dag er meget mere målrettede end tid­ligere.

»Vi er bekymrede for, om denne fokus på karakterer lægger et unødvendigt pres på eleverne. Man hører ofte om elever, der fravælger nogle fag, fordi de ved, at de kan score højere karakterer i nogle andre, og det bekymrer os, hvis eleverne fokuserer mere på karakterer end på at lære,« siger formand for Gymnasie­skolernes Lærerforening.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.