Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Videnskabet:

Strømmen går den forkerte vej

Store dele af dansk vindstrøm må eksporteres, men danske elproducenter må i mange tilfælde ligefrem betale for at slippe af med strømmen, skriver Berlingskes videnskabsjournalist, Lars Henrik Aagaard.

Dansk Fjernvarme beregnede for nylig, at alene den vindmøllestrøm, der blev eksporteret fra Danmark 2. januar i år (40.000 MWh), var så omfattende, at den i princippet ville have kunnet varme en stor dansk provinsby som Hjørring eller Viborg op i et halvt år.
Dansk Fjernvarme beregnede for nylig, at alene den vindmøllestrøm, der blev eksporteret fra Danmark 2. januar i år (40.000 MWh), var så omfattende, at den i princippet ville have kunnet varme en stor dansk provinsby som Hjørring eller Viborg op i et halvt år.

I disse dage med ekstraordinær voldsom blæst over landet snurrer de danske vindmøller lystigt.

Fredag kl. 16, da stormen Dagmar for alvor var over landet, producerede danske vindmøller så meget strøm, at de i princippet dækkede 81 procent af landets samlede elforbrug på det tidspunkt.

Det er opsigtsvækkende meget. Men endnu mere opsigtsvækkende er det, at vindmøller i løbet af 2014 leverede 39,1 procent af danskernes samlede elforbrug. Det er danmarks- og verdensrekord og en stigning på over seks procentpoint i forhold til 2013. Samt mere end en fordobling på bare seks år.

Det er imidlertid en tilsnigelse at hævde, at 39 procent af Danmarks strømforbrug dækkes af den rå vindkraft. Store dele af vindstrømmen må eksporteres, for desværre indretter blæsten sig ikke på danskerne. Det er ikke sådan, at når vi står op om morgenen og tænder for lyset, kaffemaskinen og fjernsynet, så begynder det samtidig at blæse mere. Ligesom vinden ikke nødvendigvis aftager, når vi lukker og slukker og går i seng.

Så når der er overskudsstrøm fra vindmøller (og andre vedvarende energikilder), er der aktuelt stort set kun én ting at gøre: Man må sælge strømmen på den nordiske elbørs.

Her er problemet bare, at hvis strømmen også er rigelig og billig i nabolandene, f.eks. som følge af megen blæst i Nordtyskland eller megen vandkraft i Norge, ja, så må de danske elproducenter i mange tilfælde ligefrem betale for at slippe af med strømmen.

Den udfordring bliver ikke mindre i takt med, at Danmarks på mange måder beundringsværdige satsning på grøn energi bliver intensiveret. Allerede i 2020, altså om bare fem år, skal vindmøller dække halvdelen af Danmarks elforbrug. Så hvor i alverden skal vi gøre af al den herlige strøm, når vinden blæser ekstra meget? Og frem for alt: Hvordan gemmer vi overskudsstrømmen, så vi kan gøre brug af energien, når vinden ikke blæser?

Målet om total CO2-neutralitet

Dansk Fjernvarme beregnede for nylig, at alene den vindmøllestrøm, der blev eksporteret fra Danmark 2. januar i år (40.000 MWh), var så omfattende, at den i princippet ville have kunnet varme en stor dansk provinsby som Hjørring eller Viborg op i et halvt år.

Hvis varmekraftværkerne havde haft store varmepumper installeret, ville man nemlig have kunnet bruge overskudsstrømmen på at holde gang i varmepumper, der kunne have varmet store mængder fjernvarmevand op.

Varmeværkerne har bare ikke noget incitament til at installere store varmepumper på grund af den såkaldte PSO-tarif, der udgør en god fjerdedel af omkostningerne til driften af en stor, eldrevet varmepumpe. Paradoksalt nok er PSO-skatten tænkt til at finansiere Danmarks grønne omstilling. I dette tilfælde synes den bare at modarbejde den.

Men store, centrale varmepumper alene kan ikke gøre det. Hvis Danmark på en effektiv og økonomisk forsvarlig måde skal lykkes med målet om total CO2-neutralitet i 2050, er der behov for en lang række teknologiske forandringer i nationen.

Vejen mod grønne energiløsninger

Batterier i hundredtusindvis af elbiler skal lade op om natten, de store strømførende »grid-systemer« til og i nabolandene skal udbygges, langt flere sommerhuse og boliger uden for fjernvarmenettet skal have installeret varmepumper, bygningsmassen skal isoleres endnu bedre med indbyggede »intelligente« energiløsninger.

Og så skal der forskes. Heldigvis er der gang i mange spændende grønne energiløsninger – både med hensyn til produktion af grøn energi og opbevaring af den.

Tag f.eks. Vojens i Sønderjylland. Her er man langt fremme med opførelsen af verdens største varmelager og solfanger – et kæmpemæssigt underjordisk vandbassin, der er overdækket af solfangere, som i sommerhalvåret skal varme 203.000 kubikmeter vand op. Allerede fra det kommende efterår vil det kraftigt opvarmede vand langsomt begynde at cirkulere gennem det lokale fjernvarmenet. Her vil det kunne dække ca. 45 pct. af 2.000 fjernvarmeforbrugeres årsforbrug.

Eller tag DTU, hvor man forsker intensivt i måder at lagre de stadigt større mængder dansk vindenergi på, f.eks. ved at bruge strømmen til elektrolyse af vand og CO2 fra kulkraftværkers skorstene til syntesegas, der kan opbevares.

Det er initiativer som disse, der er brug for – ikke bare for at sikre, at vindmøllestrømmen ikke smides gratis bort. Men også for at sikre Danmark en fortsat førerposition på det voksende marked for grønne energiløsninger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.