Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Strøget skal forskønnes: »Det ligner Amsterdam«

Københavns Kommune vil gøre op med store, grimme skilte på facaderne, udeserveringer, bilparkeringer og stilladsbannere. Berlingske har været i »den grimme ende« af Strøget op mod Rådhuspladsen.

Det er ikke til at se igennem Strøget fra åbningen ved Rådhuspladsen. Varevogne, terrorsikring, store stilladsreklamer, tøjstativer og cykelparkeringer fylder gadebilledet.
Det er ikke til at se igennem Strøget fra åbningen ved Rådhuspladsen. Varevogne, terrorsikring, store stilladsreklamer, tøjstativer og cykelparkeringer fylder gadebilledet.

Man kan ikke se bygningerne på Strøget for bare skilte, reklamer og butiksfacader.

Gadebelægningen ligger halvt skjult under betonklodser, varevogne, cykler og cigaretskodder.

De fleste af dem, der kommer gående, er turister. For mange af dem, vil Strøget være noget af det første, de ser af den danske hovedstad.

Nu vil Teknik- og Miljøforvaltningen gøre op Strøgets dårligdomme. Borgerrepræsentation ser nærmere på et udkast til en helhedsplan, der skal gøre op med affald i gaderne, ødelæggelser af facader og de enorme skilte og reklamer, der skjuler de gamle bygninger. Bil- og cykelparkeringer, varevogne og terrorsikringen med betonklodser er også temaer i det nye udspil.

Terrorsikring, Burger King, 7-Eleven og stilladsreklamer. Strøget skal forskønnes, lyder det nu fra Teknik- og Miljøforvaltningen.
Terrorsikring, Burger King, 7-Eleven og stilladsreklamer. Strøget skal forskønnes, lyder det nu fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

Berlingske har været i »den grimme ende« af Strøget op mod Rådhuspladsen. Klemt inde mellem Sharwarmabikse, »money-exchange«, varevogne og Foot Locker ligger børnetøjsforretningen Børnenes Butik, der sælger dansk designertøj.

»Man kan godt mærke, hvilken ende af Strøget vi ligger i. Københavnerne går den anden vej uden om. Det er ikke så spændende butikker, der ligger her. Det her er en rimelig dyr børnetøjs-mærkevare butik, og det kan godt være tungt nogle gange at ligge, hvor vi gør. Vi burde ikke ligge i den her ende af Strøget med en kebab-biks på hver side,« siger ekspedient Lea Louise Pedersen.

Ekspedienten Lea Louise Pedersen fra Børnenes Butik i »den grimme ende« af Strøget er godt tilfreds med, at Strøget nu skal forskønnes. Det kan godt være tungt at have en butik liggende her, siger hun.
Ekspedienten Lea Louise Pedersen fra Børnenes Butik i »den grimme ende« af Strøget er godt tilfreds med, at Strøget nu skal forskønnes. Det kan godt være tungt at have en butik liggende her, siger hun.

Københavnerne er stort set forduftet fra den her ende af Strøget. Men det virker ikke som om turisterne er særligt generet af Strøgets dårligdomme.

»Det er meget fint, meget flot. Godt førstehåndsindtryk,« siger en spansk pige, Mariá Muñoz. Hun forstår ikke, hvad det er, der skal gøres pænere. Den holdning deler hendes veninde Rocío Garcia, der dog ikke bryder sig om den store reklame for burgerkæden MAX, der tårner sig op foran pigerne.

De to spanske turister María Muñoz og Rocío García er godt tilfredse, med den måde Strøget præsenterer sig for dem på. »Det er virkelig pænt,« siger de, men lægger dog mærke til at butikkerne bliver dyrere og dyrere jo længere ned ad Strøget, man kommer.
De to spanske turister María Muñoz og Rocío García er godt tilfredse, med den måde Strøget præsenterer sig for dem på. »Det er virkelig pænt,« siger de, men lægger dog mærke til at butikkerne bliver dyrere og dyrere jo længere ned ad Strøget, man kommer.

»Den der er ikke så flot,« peger hun. »Men det er meget normalt med reklamer. Generelt er det et fint førstehåndsindtryk,«

Det samme billede tegner sig hos de øvrige turister, Berlingske har talt med. »Very nice«, lyder det fra de fleste. Det lader ikke til, at turisterne lader sig genere. Det på trods af, at det i oplægget til helhedsplanen blandt andet hedder:

»Strøget er på den måde en del af Københavns identitet, men lever i dag ikke umiddelbart op til turisternes forventninger om et rent, funktionelt og veldesignet byrum.«

En enkelt hollands backpacker er mere skeptisk overfor starten af Strøget ved Rådhuspladsen.

 

»Her ligner Amsterdam, det er meget turist-agtigt. Det ligner ikke resten af København,« siger han.

»Det ligner Amsterdam,« lyder det fra en hollandsk backpacker om Strøget. Meget turistagtigt, mener han.
»Det ligner Amsterdam,« lyder det fra en hollandsk backpacker om Strøget. Meget turistagtigt, mener han.

Lea Louise Pedersen deler hans holdning.                                                                    

»Det er meget Gran Canaria – special price for you – det ser meget billigt ud. Jeg synes det er en god idé med en forskønnelse af Strøget, men jeg er spændt på, om det kan blive overholdt,« siger hun.

Tidligere har butikken The Danish Pipe Shop valgt at flytte fra Strøgets »grimme ende« til Vester Voldgade.

»Vores kunder bliver bestjålet, der er tricktyveri, bræk og opkast, sigøjnere og korsangere, guitarister. Det er rent anarki herinde«, sagde Nikolaj Nielsen fra The Danish Pipe Shop dengang til Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.