Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Strammere krav vil udfordre eleverne

Industrien, rektorerne og erhvervsskolerne er tilfredse med skærpet uddannelsesvejledning, der stiller større krav til elever, der gerne vil på gymnasiet.

ARKIVFOTO: 2.g på Roskilde Gymnasium.
ARKIVFOTO: 2.g på Roskilde Gymnasium.

Aftalen om den ny gymnasiereform får i første omgang plusser med på vejen fra såvel gymnasierektorerne som Dansk industri. I DI hæfter underdirektør Charlotte Rønhof sig ved aftalens skærpelse af uddannelsesparathedsvurderingen. Fremover skal elever have opnået mindst 5 i gennemsnit i både 8 og 9 klasse for at blive erklæret parate til gymnasiet.

»Det var en spændende løsning, at forligspartierne enes om en skærpet uddannelsesparathedsvurdering frem for et karakterkrav. Vi glæder os til at se det udfoldet i lovgivning. En styrket uddannelsesparathedsvurdering vil udfordre eleverne i deres valg af ungdomsuddannelse allerede i 8. klasse,« siger Charlotte Rønhof og fortsætter:

»Det er glædeligt, at det er lykkedes forligsparterne at blive enige om en reform. Gymnasiet optager i dag 3 ud af 4 elever, der forlader folkeskolen. Det er derfor rigtigt, at der nu stilles tydelige krav til både optagelse og indhold på gymnasieuddannelserne, så de unge bliver klar til en videre uddannelse.«

Rektorerne i Danske Gymnasier havde peget på 4 i adgangskrav til gymnasiet,og formanden Anne-Birgitte Rasmussen betoner, at den skærpede uddannelsesparathedsvurdering kan hæve det faglige niveau.

»Stx fastholdes som en central ungdomsuddannelse for de, der ønsker at forsætte på en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Og med en styrket uddannelsesparathedsvurdering i grundskolen sikres gymnasiets høje faglighed,« siger hun.

For elever, der har opnået mindst 5 i gennemsnitskarakterer og dermed er blevet erklæret uddannelsesparate til gymnasiet, er der en kattelem eller redningsplanke, hvis de af den ene eller anden grund klarer afgangseksamen dårligere. De er sikret optagelse på gymnasiet, hvis bare de opnår mindst 2 i gennemsnit til folkeskolens afgangseksamen.

Anne-Birgitte Rasmussen glæder sig over, at aftalen indebærer en sikring og styrkelse af hf, der traditionelt regnes for en mønsterbryderuddannelse, der kan løfte elever med en svagere socioøkonomisk baggrund. På HF indføres særlige fagpakker, hvor de fleste giver adgang til korte og mellemlange videregående uddannelser, mens en særlig akademisk fagpakke kan give hf-eleverne direkte adgang til universiteter.

»Det er glædeligt at se, at det eksisterende hf-tilbud bibeholdes som en bred studieforberedende uddannelse. Samtidig skabes et hf, hvor strukturen er gjort endnu mere fleksibel, end vi kender den i dag. Vi bevæger os fra en ”one size fits all”-model til bedre at kunne rumme de mange facetter og baggrunde, hf-eleverne typisk har. Det giver eleven mulighed for, i løbet af uddannelsen, at finde ud af om man f.eks. skal være pædagog eller ingeniør,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier havde også peget på et adgangskrav på 4, og direktør Lars Kunov glæder sig over, at gymnasieaftalen skærper kravene til at komme ind på gymnasiet og undervejs i gymnasieforløbet, hvor antallet af studieretninger beskæres, og der indføres krav om obligatorisk Matematik B til alle elever undtagen elever med mindst tre sprogfag.

Lars Kunov er dog utilfreds med, at det første halve års grundforløb i gymnasiet beskæres fra de nuværende seks til tre måneder og afsluttes til november.

»Det kan blive svært at nå det hele, og samtidig kan det skabe nogle udfordringer for de elever, der undervejs finder ud af, at de hellere vil fortsætte på en erhvervsuddannelse. De kan ikke fortsætte direkte, da de skal vente til efter nytår. Til gengæld håber vi, at forligspartierne omkring EUD-forliget finder en løsning på at gøre denne gruppe klar til overgangen fx til en erhvervsuddannelse med eux,« siger Lars Kunov.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.