Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Straksdom på et år og ni måneder efter skud gennem dør

Politiets hund fik fat i 39-årig mand, der sigtes for at have affyret haglgevær gennem kreditors dør.

Politi.
Politi.

Det giver en mærkbar straf, når man går rundt med et skydevåben, affyrer det og truer andre.

Det lektie har en 39-årig mand lært søndag i Retten i Roskilde.

I en såkaldt straksdom er han blevet idømt fængsel i et år og ni måneder.

Årsagen er, at han lørdag aften valgte at affyre et oversavet haglgevær gennem en hoveddør til et rækkehus i Ringsted.

- Han forklarer, at han sikrede sig, at der ikke var nogen i nærheden, fortæller anklageren, Peter Ahleson.

Skuddene gik gennem ruden i døren. Dermed kunne han stikke hånden ind gennem ruden og låse døren op.

Inde i huset kom han med alvorlige verbale trusler mod en mand.

Han var taget hen til adressen i en taxi.

I søndagens retsmøde har han afvist, at opgøret skyldes uenighed om penge, og at han skulle skylde modparten, oplyser anklageren.

Det var lørdag ved 19.30-tiden, at anmeldelsen om skudepisoden blev modtaget af Midt- og Vestsjællands Politi.

Betjentene tog ingen chancer ved den efterfølgende aktion, hvor de skulle forsøge at anholde manden med haglgeværet.

- Vi gjorde klar til en skarp indtrængning, siger vagtchef Lars Mogensen.

Dette indebærer, at betjentene var bevæbnet med maskinpistoler og tåregas.

Imidlertid valgte den belejrede mand selv at komme ud af sin bopæl ved 23.30-tiden.

- En hund fik ham passiveret, forklarer vagtchefen om forløbet.

Ifølge retspraksis giver det mindst et års fængsel at besidde et skydevåben.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.