Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Strafferetsekspert: Sådan indgår et parteret lig som vigtig del af beviskæden

Det vil altid styrke politiet i en drabssag, at de har et lig, og selve behandlingen af liget indgår også som en del af bevismaterialet. Det forklarer lektor i strafferet.

Politiet fandt mandag et lig ved Amager under søgning efter Kim Wall. En kvindekrop uden hoved, arme og ben var skyllet i land på det sydvestlige Amager. Politiet her efterfølgende sat gummibåde i vandet ved Kalvebod Fælled nord for Klydesøen for at lede efter yderligere dele af kroppen.
Politiet fandt mandag et lig ved Amager under søgning efter Kim Wall. En kvindekrop uden hoved, arme og ben var skyllet i land på det sydvestlige Amager. Politiet her efterfølgende sat gummibåde i vandet ved Kalvebod Fælled nord for Klydesøen for at lede efter yderligere dele af kroppen.

I en drabssag kan et parteret lig være en afgørende brik i politiets efterforskningsarbejde, hvor det både indgår som del af bevismaterialet, ligesom det kan hjælpe med at fastslå, hvad der egentlig er foregået.

Det fortæller lektor i strafferet ved Københavns Universitet, Trine Baumbach, efter dna-prøver har vist et match mellem et kvindelig fundet på Amager og den forsvundne svenske journalist Kim Wall.

Kvindeliget med afskåret hoved, arme og ben blev fundet på Amager mandag. Kim Wall har været forsvundet efter en tur i ubåd torsdag 10. august med den drabssigtede ubådsbygger Peter Madsen, der sidder varetægtsfængslet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Han nægter sig fortsat skyldig.

»Det vil altid styrke politiet i en drabssag, at de har et lig, da det indgår som en del af bevismaterialet. Hvordan det pågældende lig er behandlet er også med til at styrke politiets efterforskning af, hvad er der egentlig præcist foregået,« siger Trine Baumbach.

Ud over, at et parteret lig kan sige noget om, hvordan liget er behandlet, er selve parteringen ulovlig. Lektoren forklarer, at der er en bestemmelse i straffeloven, som siger, at man ikke må behandle et lig usømmeligt, uanset om man har slået det ihjel, eller personen er død af naturlige årsager. Men det sker indimellem, at et lige bliver skåret i mindre dele.

»Der er sådan i de fleste drabssager, at når drabsmanden eller kvinden parterer et lig, er det typisk for at skaffe det af vejen eller forsøge at forhindre identifikation. Det er ret svært at komme af med et lig, og derfor kan parteringen relatere sig til at skaffe sig af med det i mindre dele. Et lig er stort og tungt, og det er svært at komme af med, uden at nogen opdager, man bærer rundt på noget, der er meget stort og tungt,« siger Trine Baumbach.

Hvad angår identifikationen kan en gerningsmand forsøge at fjerne hovedet, så det ikke er let at se, hvem det er. Men det kan også handle om at fjerne muligheden for at bruge tandkort-identifikation, som er et kendt identifikationsmiddel, eller at fjerne muligheden for at sammenligne fingeraftryk.

I ubådssagen er Peter Madsen kommet med flere forklaringer på, hvor Kim Wall blev af. Først forlød det, at han havde sat hende af igen på Refshaleøen senere samme aften, som de stævnede ud af Københavns Havn. Siden er det kommet frem, at han til politi og dommer har fortalt, at der skete en ulykke om bord på ubåden, hvor Kim Wall døde, hvorefter han har »begravet hende til søs på et ikke nærmere defineret sted i Køge Bugt«, som der stod i en pressemeddelelse fra politiet mandag.

Skiftende forklaringer indgår ligesom liget og parteringen af det i bevismaterialet.

»Det er i udgangspunktet helt logisk, at hvis man skifter forklaring, når man ikke har pligt til at udtale sig, så kan det være med til at sætte spørgsmålstegn ved hele ens troværdighed. Med mindre, der er en enormt god forklaring på det – det kan der jo nogen gange være,« siger Trine Baumbach.

Det at have smidt et lig over bord, som Peter Madsen har forklaret, at han har gjort, indgår også i bevismaterialet, hvor politiet vil sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor han har gjort det.

»Det bliver en kæde af beviser, der i sidste ende giver retten det fulde billede af, hvad er der foregået. Hvem har gjort hvad, og med hvilken tilregnelse – altså var det forsætligt eller uagtsomt og så videre,« fortæller strafferetslektoren.

Selvom Peter Madsen og Kim Wall var de eneste to om bord på ubåden, da Kim Wall angiveligt mistede livet, er sagen ikke umulig at opklare for politiet. I de fleste drabssager er det kun gerningsmand og offer, der er til stede i gerningsøjeblikket, påpeger Trine Baumbach. Men netop kæden af beviser lægger grundlag for den påstand, politiet i sidste ende kommer med.

»Den her sag er jo i bund og grund »bare« en drabssag af den ene eller anden art, men den er spektakulær, og der er mange andre elementer end det, man ser i de fleste drabssager. Og det er klart, at det hele indgår i en samlet bedømmelse ved politi og anklagemyndighed og senere ved domstolene,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.