Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stort snefald i nat: Pas på glatte veje i morgentimerne

På den østlige side af Storebælt har der lagt sig flere centimeter sne i løbet af natten. Kør ekstra forsigtigt i morgentrafikken, skriver Nordsjællands Politi.

Cyklister cykler i snevejr i København.
Cyklister cykler i snevejr i København.

Foråret lader vente på sig, og endnu en gang er Danmark vågnet til synet af et snedækket landskab. Efter et par solrige dage tidligere på ugen ser det nu ud til, at vinteren er vendt tilbage til kongeriget.

Det skaber farlige forhold i trafikken, og flere politikredse har tidligt torsdag været ude med advarsler til bilister.

»Husk at køre forsigtigt, ikke for hurtigt og med god afstand til bilen foran,« skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

Andre politikredse opfordrer også bilister til at regne med ekstra køretid og klargøringstid til bilen, hvis den har overnattet ude.

Vestegnens Politi tilskynder til, at bilejere husker at børste lygter, ruder og nummerplader fri for sne.

Der er endnu ingen meldinger om trafikuheld på vejene.

Både DMI og den norske vejrside YR, som nogle trodsige danskere de seneste år har valgt som deres foretrukne vejrtjeneste, melder om temperaturer godt over frysepunktet i hovedstadsområdet.

Sneen vil derfor angiveligt forsvinde igen i løbet af dagen. Kun Bornholm risikerer ifølge vejrtjenesterne mere nedbør i løbet af dagen. I hovedstadsområdet holder det angiveligt tørt, og temperaturen kan nå op at kysse fem plusgrader.

På lang sigt er meldingerne ikke specielt opløftende fra nogen af vejrtjenesterne. I hovedstadsområdet lyder meldingen, at temperaturene vil forblive under de fem grader i den kommende uges tid.

I påsken forudsiger metrologerne sågar minusgradrader. Men nogle danskere vil muligvis finde det positivt, at der ikke meldes om nedbør.

Indtil videre lader det altså til, at vi går en kold, men solrig påske i møde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.