Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stort sne-event rammer København

En stor skikonkurrence skal afvikles på Refshaleøen i København til november.

Arkivfoto: Klaudia Medlova fra Slovakiet ved FIS Snowboard World Cup 2017 i Copper Mountain, Colorado. Sean M. Haffey/Getty Images/AFP
Arkivfoto: Klaudia Medlova fra Slovakiet ved FIS Snowboard World Cup 2017 i Copper Mountain, Colorado. Sean M. Haffey/Getty Images/AFP

B&W Hallerne på Refshaleøen skal til november danne ramme om World Cup og OL-kvalifikation i disciplinen BIG Air i både snowboard og ski, skriver metroxpress.

Konkurrencen ‘Copenhagen Winter Games’ bliver den eneste af sin art i Norden og finder sted den 3. og 4. november 2017. Tre måneder før den olympiske flamme tændes over vinterlegene i Sydkorea. Eventet afvikles af Copenhagen Winter games ApS med støtte fra Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen.

I disciplinen BIG Air skal en skiløber eller snowboarder lave det mest spektakulære og stilfulde trick ud over et stort hop.

Et hop, der kommer til at ligge for enden af en til formålet bygget sneklædt rampe på cirka 55 meter fra top til bund og bliver så stort, at atleterne vil flyve 25 meter i luften fra afsæt til landing. I alt vil 120 atleter konkurrere under ‘Copenhagen Winter Games’, som ifølge FIS., det internationale skiforbund, blive transmitteret til millioner af seere verden over.

Interessen for freestyle-ski og snowboard har de seneste år udviklet sig markant i Danmark, og under det seneste XGames, som betragtes som det uofficielle VM i freestyle, fulgte 674.000 seere med på DR3, som sendte konkurrencen live.

Ifølge Michael Fugmann, direktør i Copenhagen Winter Games, er det netop danskernes interesse for ski og snowboard samt en fortid som dansk World Cup-løber, der har fået ham til at stable et todages sneevent midt i København på benene:

»Udviklingen inden for ski og snowboard er helt enorm. Ikke mindst herhjemme. Og det har åbnet op for en unik mulighed for at afholde OL-kvalifikation for alle XGames stjernerne lige her i København bare tre måneder inden vinterlegene. Det er ret fantastisk, synes jeg,« siger Michael Fugmann til metroxpress.

Han ønsker ikke at sige mere, men henviser til et pressemøde i morgen, hvor blandt andre kulturborgmester Carl Christian Ebbesen og repræsentanter for Region Hovedstaden vil uddybe deres rolle i eventet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.