Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stort norsk studie: HPV-vaccine er ikke skyld i træthedssyndrom

HPV-vaccine er ikke skyld i kronisk træthedssyndrom. Det konkluderer et stort norsk studie, der har undersøgt flere end 176.000 piger og kvinder.

Et stort norsk studie konkluderer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem HPV-vaccinen og kronisk træthedssyndrom. Studiet har undersøgt 176.000 piger i Norge. (Foto: JOE RAEDLE/Scanpix 2017)
Et stort norsk studie konkluderer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem HPV-vaccinen og kronisk træthedssyndrom. Studiet har undersøgt 176.000 piger i Norge. (Foto: JOE RAEDLE/Scanpix 2017)

Der er ingen sammenhæng mellem HPV-vaccinen og sygdommen kronisk træthedssyndrom. Det konkluderer et stort norsk studie, der har undersøgt sammenhængen hos mere end 176.000 piger og kvinder.

»HPV-vaccination er ikke forbundet med en øget risiko for kronisk træthedssyndrom,« skriver de norske forskere i studiet, der er foretaget for Norges Institut for Folkesundhed, Folkehelseinstitutet, og publiceret i det medicinske tidsskrift Vaccine.

I stedet har forskerne fundet, at flere både drenge og piger bliver ramt af kronisk træthedssyndrom i perioden 2009-2014. Hvis det var HPV-vaccinen, der forårsagede stigningen i sygdommen hos pigerne, burde en lignende stigning ikke ske hos drenge, da de ikke hidtil er blevet HPV-vaccineret.

»Der er ingen tegn på, at vaccinen giver kronisk træthedssyndrom,« siger overlæge og afdelingschef ved Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, til Politiken og fortsætter:

»Det er et vigtigt studie, da der har været spekulationer om, hvorvidt HPV-vaccinen kan medføre den lidelse som virkning. Og det maner studiet virkelig til jorden, fordi Norge har en god registering af kronisk træthedssyndrom,« siger Kåre Mølbak.

I stedet viser studiet, at der er sammenhæng mellem mange hospitalsbesøg og kronisk træthedssyndrom.  Et lignende resultat fandt bl.a. Kåre Mølbak frem til i et studie sidste år, da de også undersøgt sammenhængen mellem HPV-vaccinen og ønskede reaktioner. Det norske studie viser desuden, at der er større tilbøjelighed til at fravælge HPV-vaccinen blandt piger, der har en lang sygehistorik.

Men trods konklusionerne fra både det danske og det norske studie, er formanden for Landforeningen HPV-bivirkningsramte, Karsten Viborg, ikke enig. Han fortæller til Politiken, at de piger, der mener de bliver ramt af bivirkninger fra vaccinen, kun sjældent bliver ramt af ét symptom.

»De har mange symptomer som hovedpine, svimmelhed, besvimelser, lammelse og træthed. Om lægerne så laver 100 enslydende studier, er de syge piger stadigvæk syge,« siger Karsten Viborg til Politiken.

Debatten om bivirkningerne af HPV-vaccinen har raset i Danmark siden 2015, hvor TV2 bragte en meget omstridt dokumentar, »De vaccinerede piger«, der handlede om bivirkningerne ved vaccinen, der skal forebygge forskellige kræfttyper. Siden da er antallet, der fravælger vaccinen, steget, og af de piger, der er født i 2003 er blot 29 procent blevet færdigvaccineret. I Sverige og Norge er tallene 73 og 84 procent, mens 80 procent af de danske piger fra år 2000 er blevet færdigvaccineret.

I sidste uge vedtog Norge, at også drenge fra 2018 vil blive tilbudt HPV-vaccinen. Det har efterfølgende fået danske læger og forskere til at komme med et opråb til politikere: Giv HPV-vaccinen til de danske drenge - nu!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.