Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Storm truer i weekenden: Her er risikoen størst

Et kraftigt blæsevejr fejer ind over landet i de kommende dage. Lørdag kan det muligvis udvikle sig til storm, forudser DMI.

Temperaturerne er noget nær forårsagtige, men tag ikke fejl: Vintervejret kan stadig vise tænder, og i denne uge får vi endnu et kraftigt blæsevejr ind over landet, skriver bt.dk.

Faktisk har det lavtryk, der ser ud til at ramme Danmark lørdag, potentiale til at blive en regulær storm. Alligevel er meteorologerne tilbageholdende med at piske blæsevejret op til storm.

»Der er risiko for storm, men det er meget usikkert endnu. Det kommer helt an på, hvilken bane lavtrykket tager og hvor kraftigt lavtrykket bliver. Men der er en risiko, og derfor melder vi det ud nu, så folk kan nå at forberede sig, hvis de skal ud at rejse,« siger meteorolog Steen Rasmussen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til bt.dk.

Det begynder allerede at blæse fredag, men det er lørdag, der vejrmæssigt bliver mest interessant. Som det ser ud nu, er det først og fremmest den jyske vestkyst og Nordjylland, der bliver ramt.

»Det er her, de kraftigste vind kan ramme, men det vil også blæse andre steder i landet,« forudser Steen Rasmussen.

Han understreger dog, at vi ikke kommer i nærheden af noget, der ligner stormene Bodil og Allan fra 2013.

»Som det ser ud nu, men prognoserne kan ændres. Lige nu er vi sikre på, at det bliver blæsende, men det har vi oplevet så tit,« siger han og tilføjer, at meteorologerne naturligvis følger lavtrykkets udvikling tæt.

Selv om Steen Rasmussen ikke mener, at det kommende blæse- og/eller stormvejr er usædvanlig for årstiden, forudser han dog, at der kan være forhøjet vandstand nogle steder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.