Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Storm rejser tvivl om milllionbesparelse på beredskabet

Efter de seneste storme er blandt andre Socialdemokraternes medlem af Forsvarsudvalget, Bjarne Laustsen, kommet i tvivl om, hvorvidt det er gennemtænkt at holde fast i den planlagte kraftige besparelse på Beredskabsstyrelsen.

I Løgstør ved Limfjorden pumpede Beredskabsstyrelsen flere steder for at holde vandet ude. Trods det nye højvandsværn var det svært at holde de kraftige bølger ude. Foto: Henning Bagger
I Løgstør ved Limfjorden pumpede Beredskabsstyrelsen flere steder for at holde vandet ude. Trods det nye højvandsværn var det svært at holde de kraftige bølger ude. Foto: Henning Bagger

130 personer fra Beredskabsstyrelsen var i weekenden indsat med pumper og slanger for at pumpe vand væk og bygge dæmninger ved oversvømmede områder i især det vestlige Jylland og flere steder på Sjælland, da stormen »Egon« ramte landet i weekenden.

Det er anden gang inden for et halvt år, at det statslige beredskab har været indsat for at komme de kommunale beredskaber til undsætning som følge af voldsomt vejr med oversvømmelser, og det rejser nu tvivl om aftalen mellem regeringen og Venstre om en kraftig besparelse på Beredskabsstyrelsen skal gennemføres som planlagt.

Ifølge den vækstaftale, regeringen og Venstre indgik i sommer, skal der spares 125 millioner kroner på Beredskabsstyrelsen fra næste år. Det forventes at føre til lukning af fire af de nuværende seks statslige beredskabscentre, der i dag er fordelt med tre i Jylland, to på Sjælland og et på Bornholm.

Den politiske forhandling om udmøntning af spareplanen ventes først at gå i gang efter det kommende folketingsvalg, men Socialdemokraternes medlem af forsvarsudvalget, Bjarne Laustsen, rejser nu tvivl om besparelsen kan gennemføres fuldt ud.

»Det er problematisk, at man skal spare så meget på det samlede beredskab. I min optik vil der være god grund til at kigge på det igen. Bare på det sidste halve år har der to gange været behov for indsatser jævnt fordelt over hele landet. Og så har vi endda ikke haft de store ting, som for eksempelvis en fugleinfluenza, hvor Beredskabet også skal indsættes.«

Ved siden af det fastansatte personel råder Beredskabsstyrelsen over både frivillige samt flere hundrede værnepligtige, der kan deltage i indsatser gennem længere tid. Hvis Beredskabsstyrelsen beskæres voldsomt, kan det blive svært at opretholde uddannelsen af værnepligtige til redningsberedskabet.

»Jeg tror ikke, det vil være realistisk at lade kommunerne uddanne værnepligtige. De har allerede rigeligt at gøre med at skaffe tilstrækkeligt mange deltidsbrandfolk,« siger Bjarne Laustsen.

Venstres beredskabsordfører, Hans Christian Thoning, er også villig til at genvurdere beredskabet ved udgangen af 2015, hvor de kommunale beredskaber skal være samlet i større enheder.

»Ingen skal være i tvivl om, at beredskabet ligger os meget på sinde. Vi skal ikke have et dårligere beredskab end vi har i dag, men kan vi udnytte ressourcerne bedre, skal vi gøre det,« siger han.

Ifølge souschef i Beredskabsstyrelsens nationale beredskab, kolonnechef Leif Høg Schou, har weekendens indsats været vellykkede.

»Vi har gjort en forskel, og vi har gjort en massiv indsats ved Limfjorden og ved Jylling Nordmark,« siger han.

Ved Jyllinge bristede en dæmning, men ved hjælp af Beredskabsstyrelsens nyanskaffede såkaldte »mobile dæmninger« lykkedes det at begrænse skaderne. Der er tale om tykke gummislanger, som udfyldes med vand og som kan holde på vand op til 80 centimeters højde. Beredskabsstyrelsen har anskaffet en kilometer dæmning af den type, hvoraf godt 625 meter blev brugt i Jyllinge og resten ved Limfjorden. Desuden fordelte man sandsække til beboerne i de berørte områder.

Beredskabsstyrelsen indsatte folk fra flere beredskabscentre til indsatserne.

»Det er fordelen ved at være landsdækkende,« konstaterer kolonnechef Leif Høg Schou, som anslår, at to tredjedele af mandskabet var værnepligtige, mens resten var befalingsmænd og frivillige.

Beredskabet i Danmark består af kommunale beredskaber, som ifølge regeringens og kommunernes økonomiaftale fra juni sidste år skal reduceres fra 84 til højst 20. I juli vedtog regeringen sammen med Venstre spareplanen for statens Beredskabsstyrelse.

Senest har regeringen og partierne i beredskabsforliget aftalt en spareplan for 2015 på 25 millioner kroner. Det betyder, at vedligeholdelsesarbejder og indkøb af nyt materiel udskydes, og at et selektivt ansættelsesstop er indført. Spareplanen efterlader Beredskabsplanen med en bevilling på knap 483 millioner kroner i 2015.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.