Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Store energiselskaber opgiver olieeventyr i Grønland

Norske Statoil, franske GDF Suez og danske DONG har opgivet drømmen om at finde oliekilder i havet vest for Grønland.

Britiske Cairn er blandt de olieselskaber, der har fået to års henstand mens de overvejer, om de vil fortsætte jagten på olie. Tre stor selskaber har allerede givet op.
Britiske Cairn er blandt de olieselskaber, der har fået to års henstand mens de overvejer, om de vil fortsætte jagten på olie. Tre stor selskaber har allerede givet op.

Tre store energiselskaber har opgivet drømmen om at finde oliekilder i havet vest for Grønland, skriver Politiken.

Det drejer sig om norske Statoil, franske GDF Suez og danske DONG Energy, der har leveret efterforskningstilladelser tilbage i erkendelse af, at det er for dyrt og for usikkert at gå efter den store gevinst.

En række andre selskaber - herunder Shell, danske Mærsk og skotske Cairn Energy - har fået to års henstand , mens de overvejer, om de vil kaste sig ud i dyre efterforskningsboringer.

Cairn Energy brugte i 2010 og 2011 omkring syv milliarder kroner på en række resultatløse boringer. Men nu har selskabet lukket sit kontor i Nuuk og har ingen planer om at genåbne det.

Når energiselskaberne trækker sig ud af Grønland, har det direkte økonomiske konsekvenser for landets trængte økonomi.

Alene i 2011 fik landet 392 millioner kroner i afgifter fra olieefterforskning.

Analytikere påpeger, at det ikke er den aktuelt lave oliepris, der er skyld i, at energiselskaber opgiver olieeventyret. De skal typisk se 20-30 år frem i tiden, når de skal planlægge de dyre efterforskninger, og her spiller risikoen for, at olie på langt sigt taber terræn til gas, biobrændsel eller vedvarende energi ind.

»Fremtidsudsigterne for efterspørgslen efter olie er ikke gode. Selskaberne begynder at vurdere risici strengere, og Grønland er et af de områder, der er mere usikkert. Det pres kommer ikke til at blive mindre«, siger chefanalytiker for olieområdet i Nordea Thina Margrethe Saltvedt til Politiken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.