Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stor succes med svømmehold kun for teenagepiger: Nu svømmer piger med anden etnisk baggrund også

Hovedstadens Svømmeklub har på ét år opnået det, som kommunen gav dem en pose penge og tre år til: At få teenagepiger med anden etnisk baggrund end dansk til at springe i bølgen blå. Klubben ønsker at udvide med flere svømmehold.

Hovedstadens Svømmeklub, HSK, har stor succes med at få teenagepiger til at gå til svømning, efter de har udbudt kønsopdelte hold.
Hovedstadens Svømmeklub, HSK, har stor succes med at få teenagepiger til at gå til svømning, efter de har udbudt kønsopdelte hold.

»Det er ikke dansk.«

Sådan lød dommen fra Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, i forsommeren 2016, da Berlingske kunne fortælle, at flere hundrede piger med anden etnisk herkomst end dansk var begyndt til svømning.

For succesen skyldtes, at Hovedstadens Svømmeklub (HSK) havde besluttet at udbyde hold alene for piger. Og det fik altså forældrene til pigerne til at sige ja tak til svømning.

Selv om direktøren for svømmeklubben, Lars Sørensen, talte varmt om de kønsopdelte svømmeholds gavn for integrationen af unge piger med anden etnisk baggrund end dansk i et social boligområde som Tingbjerg - de møder ifølge direktøren rollemodeller, lærer at leve sundt og ville aldrig få lov til at svømme, hvis der også var drenge i baljen - fortsatte bygen af kritik.

Den kønsopdelte svømning blev udlagt som misforstået hensynstagen til en religions undertrykkelse af selv børn ned til fem år. Som knæfald for et muslimsk patriarkat.

»Som mor og politiker - men mest som kvinde - er jeg så meget imod kønsopdelt svømning og tonede ruder i svømmehallen,« skrev Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på Facebook.

Et nødvendigt onde

De kritiske ord om kønsopdelt svømning nåede nok frem til Københavns Rådhus, men et flertal i det såkaldte folkeoplysningsudvalg besluttede ikke desto mindre efter sommerferien 2016 at støtte to nye projekter i HSK med kønsopdelt svømning. Nu skulle der ikke blot være hold til de 5-12-årige, men hold til teenagepiger i alderen 13-18 år og de resterende op til 25. Socialdemokratiet gik på balancebommen og kaldte kønsopdelingen »et nødvendigt onde«.

Den første evalueringsrapport om de to nye hold er netop blevet leveret fra HSK til Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Mens det halter en smule med at få de unge kvinder til svømning, går det strygende med at få de unge mellem 13 og 18 år til at springe i vandet.

Allan Nyhus, formand i Hovedstadens Svømmeklub, kalder det nye hold en succes.

»Vi oplever de samme positive erfaringer, som hos de fem- til 12-årige. Det er foreningsarbejde i en nøddeskal. Uanset, hvor du kommer fra, så gælder det om at komme ud og få nogle sociale relationer og mødes på tværs af indkomst og etniske skel. Der er også danske piger på holdene, rumænske piger og polske piger. Der er alle mulige nydanskere på holdene. Og det er alle piger, der ikke har gået til svømning før,« siger Allan Nyhus.

Indtil videre har 20 piger i aldersgruppen 13-18 år meldt sig til svømning. Målet i den treårige projektperiode var netop 20 nye svømmere. Et mål man altså har nået på et enkelt år.

Siden projektet om de 5-12-årige begyndte i 2013, har HSK pr. 1. marts 2017 undervist 261 piger og 223 drenge, fremgår det af et faktaark, som HSK har lavet om kønsopdelt svømning.

Billige point

At den kønsopdelte svømning i den grad har skabt debat, finder Allan Nyhus lidt for let.

Med de nye hold kan man nu svømme på rene pigehold, fra man fylder fem år, til man fylder 25. Det gavner integrationen, holder han fast i.

»Hvis du tager de her piger på syv-otte år, så er de mere ligestillede end før, for da fik de ikke lov til at gå til svømning. Da så de bare brødrene gå til svømning. De har fået udvidet deres horisont og har lært at svømme. De kommer nu ind i en svømmehal og finder ud af, at det ikke er farligt. På den lange bane kan de være, at de får selvtillid nok til at melde sig ind i andre former for foreninger. Det er godt,« siger han - og fortsætter om kritikken sidste år.

»Sidste år var nogle af folketingspolitikerne lidt hurtige til at udnytte situationen. Det handlede om nogle andre ting, tror jeg. Der var et program om imamer på TV 2, og så hører man om nogle piger, der går til kønsopdelt svømning, hvilket de havde gjort i mange år, og så gør man det til et problem, når det i virkeligheden gavner samfundet. Der var for mange politikere, der forsøgte at score billige point.«

Er det en glidebane?

Af evalueringen fremgår det, at hvis tilmeldingerne fortsætter i samme fart, vil HSK gerne have endnu flere kønsopdelte hold. Ifølge Allan Nyhus kan det vise sig, at der er for stor niveauforskel på svømmere i et spænd fra 13 til 18 år.

Når Allan Nyhus ser tilbage på debatten sidste år, forstår han godt »glidebaneargument«. At det ikke gavner integrationen på den lange bane, at man indretter vores institutioner efter religion og køn.

Om det siger han:

»Men i Danmark er der plads til mange særinteresser. Spejderbevægelsen kønsopdeler, der er kvindeyoga og mandeyoga, nudistsvømning og alle mulige andre former for behov, som samfundet imødekommer, fordi så er der plads til os alle sammen. Det er min overordnede helikoptervinkel,« siger Allan Nyhus og fortsætter:

»Jeg kan godt anerkende glidebane-argumentet, for vi har jo også en grænse. Hvis der kom nogen og sagde, at trænerne også skulle være muslimer, så ville vi aldrig nogensinde acceptere det. Vi vil aldrig acceptere, at vores trænere dikteres en bestemt påklædning. Vi vil aldrig acceptere, at hele klubben kun måtte være kvinder eller kun have en mand som formand. Så vi har også en grænse. Men samfundsnormen er altså, at man godt kan kønsopdele. Der er intet politisk i det for os. Det er et praktisk tiltag for at få nogle børn ind og svømme.«

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.