Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Copenhagen Fashion Week

Stor spændvidde og slående forskelle

Onsdagens første show viste spændvidde i Copenhagen Fashion Week. Fra Asger Juel, der laver pelse som ligner »gorilla møder alfons og sød musik opstår«, til Fonnesbechs nydelige univers til damer, der vil powerdresse.

Asger Juel viste en på mange måder forbløffende kollektion, hvor især overtøjet var mægtig godt.
Asger Juel viste en på mange måder forbløffende kollektion, hvor især overtøjet var mægtig godt.

Der var gang i kontrasterne på den første dag i modeugen. På Københavns Rådhus, det traditionelle show-venue, åbnede Fonnesbech – der i kraft af indehaveren Celina Fonnesbech har forbindelse til stormagasinet af samme navn – modeugen med en elegant og bæredygtige kollektion, skabt til kvinder, som har liv at leve (og ikke altid en chauffør, men bare en helvedes masse aftaler og besvær med at nå det hele).

Virkeligt fint var de første sæt i dyb mørkeblå, inklusive en frakke med dybe, dybe slidser og med brede firserskuldre, ligesom silkesæt med culottebukser med masser af vidde og kjoler i ditto var virkeligt fine. Fine og meget smukt forarbejdet i en kvalitet, som helt bestemt opfordrer til, at man køber lidt, men godt og bruger det ofte – også fordi designet er ret afdæmpet og dermed ikke hvæser »jeg er fra efteråret 2015«.

Knap så velfungerende var overtøjet, der er tænkt som samlesæt, hvor man for eksempel kan knappe en underdel på en jakke, så man har en frakke, men det var svært ikke at tænke, at man realistisk set aldrig ville få skilt delene ad – eller at de hver for sig lidt for meget lignede det de var: En halv del.

Den største anke mod showet er dog fornemmelsen af, at der ikke er så meget nyt under solen hos Fonnesbech. Jo det er smukt og pænt og vellavet, men mangler verden virkelig mere elegant silke og flere jakkesæt? Og vil de kvinder, som har råd og behov, købe Fonnesbech i stedet for internationale mærker, der allerede kan det samme?

Har mod på forandring

Hos Asger Juel, der havde rykket showvenue fra en rå hal på Papirøen under forrige modeuge til Hotel D’Angleterres palmehave, var der en tydeligere fornemmelse af, at der skete noget nyt.

Asger Juel Larsen er holdt op med at råbe helt så meget. Væk var de skrappe farver og alt for meget hår og maling og provokation, og tilbage var en afdæmpethed, der var interessant, fordi den gav ro til at se flere detaljer, for eksempel på uniformerne i ganske afdæmpede varianter, et camouflagemønster, der var så dæmpet i farvetonerne, at det næsten lignede brokade på afstand, og bukser med utility-detaljer såsom lommer med grove lynlåse, ligesom enkelte af jakkerne havde uniforms-detaljer. Det var ikke karikeret, men fint fortolket, så det virkede som tøj.

Der var en lang række pelse, især en god af slagsen i sort nærmest fugtig kunstpels. Tænk alfons møder gorilla og sød musik opstår. Især overtøjet var virkeligt vellykket, både de mere crazy pelse i sort og rød og en enkelt i brun med gulddetaljer og de lange frakker i grøn og grå, der var ganske klassiske i deres udtryk, men hvor detaljerne var for store – som lommer og revers – til at de blev kedelige på den alt for »god smag«-agtige facon.

Forskellen på de to show var slående. Fonnesbech efterlod én med et lidt dinglende udråbstegn. Er der egentligt brug for netop dette mærke? Giver det verden noget, den ikke allerede har på hundrede måder? Hos Asger Juel fik man tværtimod et udråbstegn med i lommen. Der skal ske noget! En lyst til forandring – hvilket vel dybest set er modens inderste natur.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.