Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stor plan om at få flygtninge i arbejde sander til

Den hurtige indsats for at få flygtninge i job, som var målet med den trepartsaftale, som blev indgået for et år siden, er ved at sande til i regler, og arbejdsgivere og kommuner slås om ansvaret.

Det er ikke lykkedes at få nær så mange flygtninge i job, som trepartsforhandlingerne lagde op til. Her er vi i klasseværelset på jobskolen i Nordvest i København, hvor borgerne har time om sikkerhed på arbejdspladsen.
Det er ikke lykkedes at få nær så mange flygtninge i job, som trepartsforhandlingerne lagde op til. Her er vi i klasseværelset på jobskolen i Nordvest i København, hvor borgerne har time om sikkerhed på arbejdspladsen.

Ambitionerne var store, da regeringen for et år siden indgik en aftale med kommunerne og arbejdsmarkedets parter om at få de mange flygtninge, som var kommet til Danmark, hurtigt i job. Politikere, organisationer og eksperter talte om, at man skulle undgå fejlene fra tidligere. Denne gang skulle man gøre alt for at få flygtninge hurtigt i job.

Men sådan er det ikke gået – trods den omfattende aftale og de gode hensigter.

Af de flygtninge, som kom til Danmark i 2010, var 10,3 pct. i beskæftigelse efter halvandet år. Til sammenligning var blot 3,7 pct. af dem, der fik opholdstilladelse i 2014, i job efter halvandet år. Det viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Og ikke meget tyder på at det er blevet ret meget bedre siden.

»Det er helt paradoksalt, at vi har snakket og snakket i pressen og alle mulige steder om hvor vigtigt, det var, at de kom ud i job, og så går det den modsatte vej,« siger chefkonsulent Berit Fihl, DA.

Da trepartsaftalen var indgået, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for et år siden:

»I dag har den danske model vist sig fra sin bedste side. Aftalen skriver sig ind i den stolte tradition for, at vi sammen med arbejdsmarkedets parter løser svære samfundsspørgsmål ved fælles kraft.«

I lønmodtagerorganisationen Byggefagenes Samvirke nærstuderede man ellers for et år siden den omfattende trepartsaftale, som på papiret så lovende ud. Enhver kunne se, at der var brug for en ekstraordinær indsats, men blandt håndværkerne på byggepladserne var man dybt skeptiske over flygtninge, som kom hertil og skulle i job på særlige vilkår. Det kunne meget hurtigt blive til billig arbejdskraft og løntrykkeri. Men hvis man nu kunne gøre nogle af dem til rigtige håndværkere med rigtig løn og udnytte de færdigheder, som de havde med fra deres hjemland, så var det jo nærmest »genialt,« mente formand for samvirket John Ekebjærg-Jakobsen.

»I København mangler vi blandt andet teknikere og murere, så vi ville gerne være med til at afdække, hvad de kunne bruges til. En elektriker fra Afrika er måske ikke lige så godt uddannet som vores, men det kunne man jo gøre noget ved,« siger John Ekebjærg-Jakobsen og tilføjer:

»Samtidig kunne vi vende frygten for løntrykkere og den negative tilgang til flygtninge. Flere fluer med ét smæk.«

Sammen med arbejdsgiverorganisationen Dansk Håndværk og en række andre organisationer udarbejdede Byggefagenes Samvirke et pilotprojekt, hvor man til en start kunne få 16 ind i en uddannelse som voksenlærlinge. Tanken var, at det med tiden skulle udbredes til hele landet. Men så skete der ikke mere.

Kompetenceundersøgelser mangler

I trepartsaftalen stod der, at man skulle begynde screeningen af flygtninge, allerede mens de stadig var på asylcentrene og ventede på at komme ud i kommunerne, for at komme hurtigst muligt i gang. Men på asylcentrene var man slet ikke parat til den opgave. Og efter kontakter til Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors og flere af centrene døde projektet hen.

»Vi havde jo den direkte kontakt til vores virksomheder og medlemmer, så allerede der kunne vi formidle kvalifikationer og behov. Men det var i kontakten til flygtningene, at det strandede. Det var svært at få kontakt med dem i de centre, hvor de kom ind. Det er ærgerligt, at det ikke lykkedes,« siger direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.

I dag er undersøgelsen af flygtninge og asylsøgernes kompetencer på centrene stadig ikke kommet i gang. Ifølge Berit Fihl sker det først til sommer, fordi man afventer et nyt computersystem, så centrenes registreringer kan gå videre til kommunerne.

»Den del af aftalen er ikke trådt i kraft med det samme,« siger Berit Fihl.

Heller ikke den særlige integrationsgrunduddannelse, IGU, som var flagskibet i trepartsaftalen, er kommet i gang. Et halvt år efter ikrafttræden var kun 157 i midten af januar begyndt på det særlige uddannelsesforløb i en virksomhed.

Kommunernes ansvar

Det er kommunernes jobcentre, der skal sørge for, at flygtninge kommer i job, når de efter at have fået asyl, bliver fordelt i landet. Derfor er det her ansvaret ligger. Kommunerne har været gode til at sende flygtninge i ulønnet praktik, men ikke til at få dem i varige job.

I Integrationsnet, som er en konsulentvirksomhed under Dansk Flygtningehjælp, der hjælper kommunerne med blandt andet screening af flygtninge, bekræfter chef Hans Christian Knudsen, at screeningen i asylcentrene ikke er kommet i gang.

»Det kan ikke lade sig gøre i asylfasen, sådan som reglerne er i dag, Det er først, når de er boligplaceret i kommunerne, at det går i gang. Der er masser, som snakker om, at det kan være en god idé, og det er nemt nok at skrive en hensigtserklæring på et stykke papir, men i praksis kan det ikke lade sig gøre,« siger han.

Hans Christian Knudsen peger på, at der antalsmæssigt er kommet flere i arbejde, men procentuelt er det færre.

»Det er muligt at gøre det bedre. Der er nogle kommuner, der gør det rigtig godt, mens andre i bunden gør det rigtig dårligt,« siger han.

I sidste uge mødtes Kommunernes Landsforening med integrationsminister Inger Støjberg (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) for at diskutere den ramponerede IGU-ordning. Efter mødet skød Thomas Kastrup-Larsen, formand for KLs Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, en del af ansvaret på arbejdsgiverne:

»Vi kan konstatere, at selv om det går fremad, er der stadig kun registreret 166 IGU-forløb, og i store dele af landet er der ikke en eneste virksomhed, som har indgået en IGU-aftale med en flygtning. Der var i trepartsaftalen lagt op til, at virksomhederne skulle skaffe mange tusinde arbejdspladser til flygtninge.«

Præcisering

Under overskriften "hurtige job til flygtninge sander til i regler," beskrev Berlingske onsdag, hvordan en trepartsaftale, der trådte i kraft 1. juli 2016, ikke som ønsket har medvirket til at få flygtninge i stort tal i arbejde. Af artiklen fremgik det, at 3,7 pct. af de flygtninge, som fik opholdstilladelse i Danmark i 2014, var i job halvandet år efter, hvilket var færre end tidligere. Der findes ikke en lignende opgørelse med nyere tal for de flygtninge, som har fået opholdstilladelse efter at trepartsaftalen er trådt i kraft. Det burde have fremgået tydeligere af artiklen. 
Men konklusionen i artiklen bygger på udsagn fra flere arbejdsgiverorganisationer, fra KL samt tal for, hvor mange flygtninge der har været igennem en særligt integrationsgrunduddannelse, IGU, der var en central del af trepartsaftalen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.