Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stor forskel på fængslinger i seks politikredse

Kontrol afslører, at anklagere ser forskelligt på anholdte i mindre sager om vold og berigelse.

Anklagere i forskellige politikredse ser ikke ens på, om anholdte skal fremstilles for en dommer med krav om varetægtsfængsling. Det gælder for eksempel i mindre alvorlige sager om indbrud og vold (arkivfoto). Colourbox
Anklagere i forskellige politikredse ser ikke ens på, om anholdte skal fremstilles for en dommer med krav om varetægtsfængsling. Det gælder for eksempel i mindre alvorlige sager om indbrud og vold (arkivfoto). Colourbox

København. En indbrudstyv i Vejle har oftere kunnet undgå en tur i arresten end hans kollega i Viborg.

Det skyldes, at der er forskel på, hvordan anklagere i de fem jyske politikredse og på Fyn håndterer sagerne.

At de ikke altid marcherer i takt, fremgår af en rapport fra Statsadvokaten i Viborg, som har sammenlignet antallet af varetægtsfængslede i de seks politikredse i 2016.

Antallet "varierer ganske betydeligt fra kreds til kreds," og det skyldes til dels forskellige opfattelser hos anklagerne, kan man læse.

Nogle steder er der nærmest nul tolerance. Det gælder for eksempel i Midt- og Vestjyllands Politi.

Her er målet enkelt - nemlig "fængsling af alle anholdte, hvor grundlaget for en varetægtsfængsling fandtes at være til stede," hedder det.

På Fyn har anklagerne derimod været tilbageholdende med at bede dommere om at varetægtsfængsle anholdte.

Politikredsen er blevet klar over, at "man har haft en restriktiv fængslingspraksis." Og nu er kursen ændret.

I bunden finder man også Sydøstjyllands Politi, der sørger for lov og orden i blandt andet Vejle, Kolding, Horsens og Skanderborg. Og det er ikke godt nok, tilstår chefanklager Jan Østergaard.

- Vi har besluttet at stramme op og vil tilnærme niveauet de andre kredse i Jylland, siger han.

- Vi har ladet for mange anholdte blive løsladt uden fremstilling i grundlovsforhør. For eksempel i mindre alvorlige sager om vold og berigelse. Men i de grovere sager har vi fængslet, som vi burde, siger chefanklageren.

Mens der i 2015 var 220 varetægtsfængslede i kredsen, var tallet sidste år nede på 167.

I Syd- og Sønderjylland er tallet til gengæld højt. Det skyldes blandt andet beliggenheden ved grænsen. Mange udlændinge, der skal udvises, fængsles.

Rapporten er som nævnt lavet af Statsadvokaten i Viborg, der fører tilsyn med de lokale anklagere.

- Forskellene kan være sagligt begrundet, og politikredsene må hele tiden prioritere, siger statsadvokat Jan Reckendorff.

- På den anden side har man et princip om, at det lige behandles lige. Spørgsmålet er, om det skal være på samme måde i alle egne af landet, siger Reckendorff.

Samtidig gør han opmærksom på, at varetægtsfængsling ikke er en straf. I sidste ende er det vigtigste, at man får samme straf for samme gerning, uanset hvor i landet, man begår den.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.