Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stor dansk møbelkæde solgt

My Home Møbler er blevet solgt.
My Home Møbler er blevet solgt.

Den danske møbelkæde My Home Møbler er blevet solgt.

Det skriver Finans.dk.

I alt har My Home Møbler 30 butikker rundt om i Danmark, men nu er de altså ikke længere på danske hænder.

Den nye ejer bliver svenske Bygghemma, som i forvejen driver flere møbelforretninger i Sverige.

Hvor meget Bygghemma skal betale for My Home Møbler bliver ikke offentliggjort.

Det oplyser My Home Møbler i en pressemeddelelse.

Det næste skridt i salget er, at det skal godkendes af konkurrencemyndighederne.

Salget handler for den danske møbelvirksomhed om at blive bedre, når det kommer til salg på nettet. Og derfor giver det mening, at netop Bygghemma overtager forretningen, da de er store på onlinesalg.

»Bygghemma besidder nogle kompetencer med onlinehandel, som vi ikke selv er i besiddelse af, og derfor bliver vi nu sammen en markant spiller i møbelbranchen,« siger Jan Hallas, der er direktør i My Home Møbler, ifølge Finans.dk i en pressemeddelelse.

Bygghemma er ifølge mediet nordens største online byggemarked og findes i Sverige, Norge, Finland og Danmark - som herhjemme hedder byghjemme.dk.

Hele Bygghemma er for tiden igennem store forandringer, da virksomheden blev solgt for blot et halvt år siden til en norsk kapitalfond, som også ejer Fitness World og Lagkagehuset.

My Home Møbler så først dagens lys i 2006, og det har siden været med direktør Jan Hallas i front. Jan Hallas og resten af My Home Møbler kommer til at blive en del af Bygghemma, når og hvis overtagelsen bliver en realitet.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.