Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg erkender fejl: »Der har været ulovlig sagsbehandling i et af vores ministerier«

Inger Støjberg (V) erkender nu, at ministeriet har handlet fejlagtigt i flere sager om hjemsendelse af syge udlændinge. Johanne Schmidt-Nielsen (EL) kalder sagen »rystende«.

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg indkaldte torsdag Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg til samråd om humanitære opholdstilladelser. Foto: Jens Astrup
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg indkaldte torsdag Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg til samråd om humanitære opholdstilladelser. Foto: Jens Astrup

Torsdag var Udlændinge- og Integrationsministeren hevet i et næsten to timer langt samråd. Bagefter haglede kritikken ned over hende fra flere kanter.

En kritik, der udsprang af beskyldningerne om, at ministeriet har handlet i strid med en afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen fra 13. december 2016.

Astrid Krag, næstformand i Udlændinge- og Integrationsudvalget, var skeptisk over for Inger Støjbergs forklaringer på samrådet.

»Der har været ulovlig sagsbehandling i et af vores ministerier, og sådan bør det ikke være i en retsstat. Vi kan ikke få en ordentlig forklaring på, hvorfor det har fundet sted, udover at der har været for travlt,« sagde hun blandt andet efter samrådet.

Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) erkendte torsdag, at man ikke har tolket loven ordentligt og har derfor besluttet at ændre praksis på området. Ifølge ministeren er forklaringen blandt andet, at der har været et exceptionelt stort pres på embedsmændene.

»Der er tale om et meget beklageligt forløb, jeg som minister selvsagt ikke er tilfreds med,« sagde Inger Støjberg torsdag under samrådet.

Erkendelsen kommer på baggrund af, at ministeriet ikke har fulgt praksis, når det kommer til at give afslag eller medhold på humanitært ophold i Danmark til alvorligt syge udlændinge.

Hidtil har praksis været at undersøge, om der formelt er adgang til behandling for den udsendte i hjemlandet.

Det er i strid med en dom fra Menneskerettighedsdomstolen, den såkaldte Paposhvili-dom, der stiller mere vidtgående krav. Den udsendte person skal både have mulighed for at anskaffe sig medicinen og rent faktisk også har råd til at købe den.

Forløbet, som hun beklager, strækker sig næsten et år tilbage.

Støjbergs ministerium er flere gange blevet underrettet om, at Danmark ikke fulgte de europæiske konventioner. Henvendelserne kommer både fra advokater, justitiministeriet og pressehenvendelser.

»Jeg vil ikke stå og diskutere den slags (henvendelserne fra justitministeriet, red.). Jeg kan sige, at det er beklageligt, og vi vil rette op på det bedst muligt,« sagde Inger Støjberg til pressen efter samrådet.

Støjberg afviste at have kendskab til henvendelserne. Hun fortæller, at ministeriet nu skal have fat i syv personer, hvis sag kan tages op igen.

»Vi skal altså undersøge noget mere. Men det betyder bestemt ikke, at den konkrete afgørelse nødvendigvis vil blive anderledes […] Praksis vil fortsat være stram,« sagde Inger Støjberg.

Johanne Schmidt-Nielsen fortalte efter samrådet, at Støjberg skal indkaldes til et møde af samme slags. Hun mener, der er flere spørgsmål, der endnu ikke er besvarede. Hun forstår ikke, hvorfor Støjberg ikke reagerede efter pressehenvendelser tilbage i april sidste år.

»Hvorfor er det, at hun ikke, som minimun dér, siger: ’Hvad er det for en dom? Skynd jer at sætte sagerne i bero, så vi er sikre på, vi ikke udsender alvorligt syge mennesker ulovligt ud af Danmark.’«

Johanne Schmidt-Nielsen mener, sagen fremstiller et billede af et ministerium, der ikke har styr på noget og kalder sagen for »rystende«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.