Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støj fra kæmpevindmøller får naboer til at flytte

Naboer til kæmpevindmøller er så generet af støj, at de bliver nødt til at flytte. Oppositionen vil ved en eventuel valgsejr se på reglerne for vindmøller.

Vindmøller støjer så meget, at nogle vælger at flytte, hvis de bor i nærheden af én.
Vindmøller støjer så meget, at nogle vælger at flytte, hvis de bor i nærheden af én.

Naboer til kæmpevindmøller er så generet af den lavfrekvente støj, at de bliver nødt til at flytte. Mange kan ikke sove og flytter eller køber sommerhus for at komme væk fra de store vindmøller. Det skriver Jyllands-Posten.

Oppositionen er efter en eventuel valgsejr klar på at se nærmere på reglerne for at beskytte naboerne til vindmøller bedre.

Tidligere miljøminister og medlem af Folketinget for Venstre Hans Christian Schmidt (V) siger, at det både kan komme på tale at øge afstandskravet til møllerne, og at borgerne har krav på konkrete målinger på lavfrekvent støj i stedet for beregnede værdier.

»Når folk flygter fra deres hjem, er det jo ikke noget, som de gør for sjov eller for at få opmærksomhed. Så lad os nu imødekomme disse mennesker og tage dem alvorligt,« siger han til avisen.

Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen, (DF) bakker ham ifølge avisen op.

Flemming Møller Mortensen (S), der er Socialdemokraternes sundhedsordfører, og som også sidder i Miljøudvalget i Folketinget, henviser til den treårige undersøgelse af de sundhedsmæssige konsekvenser af støjen, som blev igangsat i 2013. Han siger i den forbindelse til avisen, at han afviser at ændre på vindmøllebekendtgørelsen, før undersøgelsen er færdig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.