Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stine Bosse valgt som ny formand for Europabevægelsen

Den kendte erhvervsleder Stine Bosse skal stå i spidsen for Europabevægelsen.

ARKIVFOTO: Den kendte erhvervsleder Stine Bosse skal stå i spidsen for Europabevægelsen.
ARKIVFOTO: Den kendte erhvervsleder Stine Bosse skal stå i spidsen for Europabevægelsen.

Den kendte erhvervsleder Stine Bosse bliver ny formand for Europabevægelsen.

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

Stine Bosse, der er 55 år, har igennem årtier markeret sig som en af dansk erhvervslivs absolutte topledere, der kulminerede med posten som direktør hos Tryg i 1999 og sidenhen som koncernchef i TrygVesta, hvor hun var helt frem til 2011.

I Europabevægelsen afløser hun Anne E. Jensen som ny landsformand.

»Danmark i EU er ikke et projekt, der retter sig særligt til min generation. Nej, det retter sig mod vore børn og vore børnebørn. De skal have et Europa, der arbejder sammen. Et Europa, der tager vare på sine borgere, men også et Europa, der står så stærkt, at det kan åbne sig mod verden,« siger Stine Bosse i en skriftlig kommentar.

Europabevægelsen er en tværpolitisk organisation, der arbejder for et tæt samarbejde i EU, og som plæderer for en afskaffelse af de danske EU-forbehold. Og i de bestræbelser er der behov for, at Europabevægelsen får aflivet de myter, der omgærer EU, fastslår Stine Bosse.

»Vi skal turde være kritiske over for EU, når det er nødvendigt, men vi må ikke glemme, at fundamentet for det Europa vi ønsker for fremtiden, er grundfæstet i EU samarbejdet. Derfor skal vi i Europabevægelsen sikre, at myter og andre fejlslutninger om det europæiske fællesskab bliver afmonteret, så snart de rammer nyhedsfladen,« siger Stine Bosse videre.

Det bliver samtidig et par kendte ansigter, der bliver næstformænd under Stine Bosse. Her er det fortsat Jens Boe Andersen, EU-chef i Dansk Metal, og Morten Løkkegaard, der tidligere har siddet Europa-Parlamentet for Venstre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.