Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stille taknemmelighed i 70 år

70-året for befrielsen i 1945 blev traditionen tro mindet i Mindelunden i Ryvangen mandag. Hendes Majestæt Dronningen deltog, og statsminister Helle Thorning-Schmidt citerede dødsbrev.

Blandt gæsterne ved gårsdagens mindehøjtidelighed i Mindelunden nord for København deltog blandt andre Dronningen og statsminister Helle Thorning-Schmidt for at markere 70-årsdagen for Danmarks befrielse efter Anden Verdenskrig. Foto: Søren Bidstrup
Blandt gæsterne ved gårsdagens mindehøjtidelighed i Mindelunden nord for København deltog blandt andre Dronningen og statsminister Helle Thorning-Schmidt for at markere 70-årsdagen for Danmarks befrielse efter Anden Verdenskrig. Foto: Søren Bidstrup

Meddelelsen kom midt i den normale nyhedsudsendelse. Klokken var 20.36 den 4. maj 1945. »Her er London. BBC sender til Danmark ...« Resten er historie. Afbrænding af mørklægningsgardiner. Jubel. Savn. Refleksion.

Følelser, som hvert år blandes i tænksom stilhed under forårshimlen i Mindelunden i Ryvangen i København, når befrielsen og de faldne danskere under besættelsen mindes. Jubel over genvunden frihed. Savn efter de, der faldt. Refleksion over os selv som nation. Som mennesker.

90-årige Tage Herskind er blandt de få tilbageværende, der deltog i frihedskampen. Han sad parat med plads med navn på, som han har gjort et ikke-huskbart antal gange. Allermest for at hædre sine kammerater fra frihedskampen:

»Det er specielt i år,« sagde han, inden mindehøjtideligheden gik i gang. Og han mente ikke alle de rosende ord fra yngre borgere, han fik, da han kom.

»Det er jo 70 år siden, og fordi det nok ikke sker så tit mere, at jeg deltager. Og så kommer Dronningen.«

Hans bidrag var, med base i Viborg, at modtage nedkastede våben fra engelske fly.

»Det kunne jo godt krible lidt i maven, når man vidste, tyskerne kom til nedkastningsstedet en time efter, vi havde været der. Jeg glæder mig over at have kunnet give et nap med.«

Med sin døende søn i sit skød

Omkring 10.000, ifølge ansatte i Mindelunden, var troppet op til højtideligheden. 106 henrettede frihedskæmpere og 31, der døde i nazisternes KZ-lejre, ligger på det tidligere militære øvelsesterræn, der siden 1950 har dannet ramme om mindehøjtideligheden.

Dengang Axel Poulsens skulptur af en mor med sin døende søn i sit skød var under debat. For ville det ikke være mere passende med et mere heroisk og mindre sentimentalt kunstværk, spurgte de kritiske? Den højtidelige, næsten tavse stemning i Mindelunden i går viste for Berlingskes udsendte, at valget af monument vist er i orden.

På et stengærde med god udsigt over arrangementet sad en efterlønner, 61-årige Jytte Lindholt.

»Det her berører mig meget,« sagde hun og brugte ord som ærbødighed og taknemmelighed.

Hun har ingen aktie i frihedskampen, men kommer hvert år, fordi besættelsestiden interesserer hende, og fordi den tidligere sosu-assistent af en patient for otte år siden introducerede hende til Mindelunden og de mange grave med skæbner i.

»De var så unge og ofrede deres liv. Først i tyverne mange af dem. Jeg håber, jeg vil gøre det samme. Det tror jeg, jeg ville. Frihedskæmperne har gjort, at vi ikke lever i et land med krig og ufred.«

Solen brød frem som på bestilling

Bronzekopierne af henrettelsespælene og de 151 mindetavler for dem, som forsvandt i Tyskland og under aktioner i Danmark, gør, sammen med stedets historie, Mindelunden til mere end en gravplads, og i går, datoen 4. maj, til mere end et skridt på vejen. Både for os og de, der faldt for Danmark. Men ikke de, der faldt i vores agtelse. Tyskerpigerne, kollaboratørerne, de frivillige i tysk tjeneste og andre af de 40.000 for hvem befrielsen blev en forbandelse, også for deres efterkommere, og datoen ikke anledning til et lys i vinduet.

Hendes Majestæt Dronningen var til stede. Kranse blev nedlagt. Fakkelvagter kom på plads, og frihedsbudskabet fra befrielsesaftenen afspillet. »Her er London ...« Hjemmeværnets Musikkorpset spillede »Det haver så nyligen regnet«, og majhimlen holdt sig i skindet. Solen brød gennem skyerne som bestilt af et amerikansk filmselskab. Fællessang og taler.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) var hovedtaler. Det skulle have været de Konservatives nestor Per Stig Møller, men tæt på et valg kan selv en statsminister have behov for at vise fanen på en af danmarkshistoriens vigtigste datoer.

Afskedbrev fra fængselscellen

Hun citerede modstandsmanden 21-årige Kim Malthe Bruuns sidste brev fra sin celle, dagen før han skulle henrettes.

»Jeg er dybt berørt af at være her i dag,« sagde statsministeren og henvendte sig direkte til Tage Herskind og de andre tidligere frihedskæmpere.

»I traf et valg. I handlede. Vi skylder jer alle tak.«

Mange unge var til stede. Det virkede stærkt opløftende på flere af de ældre deltagere. I kredsen foran de tre kopier af henrettelsespælene stod en 14-15-årig pige. Hun så på Kaj Munks digt på mindestenen: »Drenge, I drenge som døde. Tændte for Danmark. I dybeste mulm. Et lysende morgenrøde.«

»Hvad betyder mulm,« spurgte pigen sine kammarater.

Højtideligheden i Mindelunden var arrangeret af Kammeraternes Hjælpefond i samarbejde med Holmens Kirke, Hjemmeværnet og Mindelunden.

Modstandmanden Tage Herskind. Foto: Søren Bidstrup
Modstandmanden Tage Herskind. Foto: Søren Bidstrup

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.