Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stephen Hawking: Vi har kun 100 år til at kolonisere en anden planet – ellers

Hvis du er grundlæggende optimist, bør du nok ikke læse denne artikel.

Stephen Hawking.
Stephen Hawking.

Nutidens formentlig mest berømte videnskabsmand, den britiske fysiker Stephen Hawking, er ikke just optimist på menneskehedens vegne.

I fjor spåede han, at menneskets udryddelse er »praktisk taget sikker« inden for de næste 1.000 til 10.000 år. Med mindre vi forinden bliver i stand til at finde en anden planet at bosætte os på.

Men nu er den lamme fysiker, der især er anerkendt for sin dybe indsigt i universets ekstreme sorte huller, blevet endnu mere pessimistisk.

I en kommende dokumentarfilm på BBC med titlen »Expedition New Earth«, siger han, at mennesket bliver nødt til at blive en multiplanetarisk art i løbet af de kommende 100 år. Ganske enkelt for at undgå at uddø.

»Med klimaforandringer, tiltagende fare for asteroidenedslag, epidemier og befolkningsvækst er vores egen planet i stigende grad sårbar,« skriver BBC i en pressemeddelelse med henvisning til professor Hawking.

I den seneste tid har Stephen Hawking i høj grad fokuseret på nødvendigheden af at kolonisere en anden planet. Han har også argumenteret for, at det ikke nødvendigvis er det rene science fiction at bosætte os på et andet himmellegeme.

Med tiden vil vi sandsynligvis blive i stand til at udvikle effektive såkaldte plasma-raketmotorer, der kan mangedoble rumskibes fart. Samtidig ligger det muligvis snart inden for mulighedernes grænse at lade interplanetariske rejsende gå i nedkølet »vinterhi« over længere perioder, mener han.

Det fremgår imidlertid ikke, hvorfor Hawking pludselig er blevet endnu mindre optimistisk på menneskehedens og Jordens vegne.

Men han har tidligere advaret om, at kunstig intelligens med bl.a. selvtænkende robotter udgør en stigende fare for os.

I 2014 sagde han således med sin velkendte syntetiske stemme:

»Udviklingen af sand kunstig intelligens kan betyde enden for den menneskelige race.«

I fjor uddybede han synspunktet og sagde, at kunstig intelligens vil ende med at »gå sine egne veje og redesigne sig selv med stigende hast«.

Her er han på linje med bl.a. superiværksætter og Tesla-grundlægger Elon Musk, der har udtalt, at kunstig intelligens er »vores største eksistentielle trussel«.

Hawkings dystre profeti kommer i kølvandet på en bekymringsvækkende justering af den såkaldte Dommedagsklokke, som forskere og nukleare eksperter etablerede i 1947 i kølvandet på atombomberne over Hiroshima og Nagasaki.

Atombombeprøvesprængning over Bikini-atollen i Stillehavet i 1946. 
Atombombeprøvesprængning over Bikini-atollen i Stillehavet i 1946. 

I slutningen af januar i år blev Dommedagsklokken sat frem til bare to et halvt minut i midnat – det tætteste klokken har befundet sig på apokalypsen siden 1953, da USA og det daværende Sovjetunionen gennemførte en række ekstraordinært kraftige nukleare prøvesprængninger.

Stephen Hawking er 75 år og har trodset sin egen dødsdom, siden han som 21-årig fik diagnosen amyotrofisk lateral sklerose (ALS) – en sjælden sygdom, der langsomt nedbryder kroppens nerveceller.

Dengang gav læger ham maksimalt to år endnu at leve i.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.