Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Statsministrenes nytårstaler siden 1940: Økonomi, undskyldninger og flygtninge

Nytårsdag holder statsministeren sin nytårstale. Sådan har det været siden 1946, hvor statsministrene har brugt talen til at forklare, advare og undskylde overfor vælgerne.

(ARKIV) Statsminister Th. Stauning holder sin nytårstale i radioen 1. januar 1941. Nytårstalen er en chance for at tale uimodsagt til befolkningen. Den kan bruges til at lancere politik. Det skriver Ritzau, mandag den 1. januar 2018.. (Foto: /Scanpix 2018)
(ARKIV) Statsminister Th. Stauning holder sin nytårstale i radioen 1. januar 1941. Nytårstalen er en chance for at tale uimodsagt til befolkningen. Den kan bruges til at lancere politik. Det skriver Ritzau, mandag den 1. januar 2018.. (Foto: /Scanpix 2018)

Nytårsdag indeholder faste ritualer. Udover bondeanger, junkfood og rigeligt med væske er der skihop og nytårskoncert på programmet. Og så statsministerens nytårstale.

Den allerførste nytårstale blev afholdt i 1940 af Thorvald Stauning, som adresserede lytterne som »ærede tilhørere« og fortalte at »man har ønsket, at jeg igennem radioen skal bringe en nytårshilsen til det danske folk, og dette ønske opfylder jeg gerne«.

Den første tale havde et klart formål, forklarer forfatter Eva Fischer, der sammen med  Franz-Michael Skjold Mellbin har skrevet bogen Nu gælder det Danmark, hvor forfatterne gennemgår nytårstalerne fra 1940 og frem til 2011, hvor bogen blev udgivet.

»Staunings første tale, som blev holdt i 1940, skulle samle nationen og samtidig også stikke en føler ud til briterne for at fornemme, hvorvidt de ville være behjælpelige, hvis Danmark blev besat. Hans tale er tit blevet misforstået, så man mente, at han nærmest inviterede tyskerne, men vi har fundet dokument, der viser, at talen også skulle lodde briternes reaktion.«

Statsministerens tale var hermed en fast tradition, dog ikke i de sidste krigsår. Det har den siddende statsminister gjort siden, dog ikke i 1968, 1972, 1975 og 1984, hvor der var politisk spærretid, fordi der var udskrevet folketingsvalg og i 1960, hvor nytårstalen ikke blev holdt på grund af sygdom. Frem til 1959 blev talerne kun sendt i radioen, men fra 1961 blev de også tv-transmitteret. Regentens nytårstale, der holdes nytårsaften, blev allerede tv-transmitteret fra 1958.

Talerne har ændret sig over årene, siger Eva Fischer.

»De er blevet langt mere mundrette og mindre bureaukratiske. I efterkrigsårene var der opremsninger af BNP-tal og procentsatser, som ofte stammede fra ministerierne, der kom med bidrag til talen. Da ministerierne i slutningen af 1960erne holdt op med at komme med bidrag, blev talerne langt mindre bureaukratiske,« siger hun.

Talerne har også ændret sig, afhængigt af, hvilke statsministre, der har holdt talerne. Og det selvom den samme embedsmand fra 1950erne og frem til Schlüters taler stod for en del af forarbejdet til talerne.

»Sådan arbejder den gode taleskriver jo, og det er nemt at se, hvilke statsministre, der holder hvilken tale, uanset hvilken embedsmand, der har givet input til den. Et af de mere kendte bidrag var jo til Foghs tale i 2004, hvor Jyllands-Posten afslørede, at talen blev skrevet i et dokument oprindeligt oprettet af »superliberralisten« Christopher Azrouni, der var ansat i Dansk Industri.«

Blandt de mest kendte taler nævner hun Foghs tale, hvor han gjorde op med smagsdommere og eksperter, Schlüters tale i 1988, hvor han bebudede smalhals og Løkkes tale, der varslede et opgør med efterlønnen.

» De virkelig gode taler er dem, der har et klart budskab. Bliver der for mange, er de svære at huske.«

Hør alle talerne her på Statsministerets hjemmeside. Fra 1998 er det også muligt at læse talerne.

1940, Thorvald Stauning

Thorvald Stauning holder sin tale, mens der er krig i Europa, få måneder før Danmark besættes. Det er krig og neutralitet, der er hovedemnerne i hans tale.

»Vort land er indrettet på at udøve en bevogtning for neutraliteten, men krigsførelse i egentlig forstand er udelukket af de geografiske forhold, ligesom befolkningens ringe størrelse også udelukker tilstedeværelsen af en hær, der kan tage kampen op imod de magter, som kan tænkes at stå over for Danmark.«

1946, Knud Kristensen

Venstre-manden Knud Kristensen holdt den første nytårstale efter Anden Verdenskrig og genoptagelsen af det almindelige liv efter befrielsens eufori præger talen:

»Sygdommen er overstået og patienten vender tilbage til det liv, som han har glædet sig til at genoptage, og han opdager, at også det har sine byrder«

1957, H.C. Hansen

I 1956 oplevede Danmark en større flygtningestrøm fra Ungarn som følge af folkelige protester i landet. Det kom med i den socialdemokratiske statsministers nytårstale i 1957.

»Vi har iblandt os tusind ungarere, skyllet op på vore kyster af en ond skæbne. Også til dem er mit nytårsønske rettet. Måtte der ud af deres ulykke vokse et dog i nogen måde glædeligt nytår også for dem.«

1964, Jens Otto Krag

I 1963 blev den amerikanske præsident John F. Kennedy myrdet, og det omtaler Jens Otto Krag i sin nytårstale.

»Endnu er mordets omstændigheder ikke fuldt opklaret, men meget taler vel for, at det har været en enkelt person, der ud fra sine egne dystre bevæggrunde begik denne ugerning. Det var en værdiløs person, et værdiløst menneske, der myrdede et værdifuldt menneske, hvis politiske muligheder endnu så langt fra var udtømt. Det var voldsmentaliteten, der sejrede over det politiske princip, over den politiske ide.«

1974, Poul Hartling

Hartling nåede kun at holde en enkelt nytårstale som statsminister. Det var oliekrisen, som prægede hans tale.

»Ingen af os er i tvivl om, at hvis der bliver drejet yderligere om for oliehanerne, vil følgerne blive meget alvorlige. (....)På lang sigt kan vi ikke komme ud af en energikrise blot ved at spare. På lang sigt må vi lære at skaffe energi på nye måder. Men på kort sigt betyder det noget at spare. Det er simpelthen nødvendigt.«

1977, Anker Jørgensen

Danmark var 1. januar 1977 i økonomisk krise, og Anker Jørgesen citerede Gasolin, da han holdt sin nytårstale.

»Det er en kold tid, som vi lever i. Alle går rundt og fryser… Sådan synger en af vore kendte unge sanggrupper. Mon ikke de rammer noget centralt i menneskets opfattelse af tilværelsen i dag? Jeg tror det.«

1988, Poul Schlüter

I 1988 var der økonomisk krise igen. Poul Schlüter holder en knap så munter tale, hvor han forbereder danskerne på de svære tider, der er på vej.

- Vi må acceptere nogle barske sandheder. Det gælder efter min mening ganske uanset, om man stemmer konservativt, socialdemokratisk, radikalt eller hvad.

- Samlet kan de offentlige udgifter ikke stige med så meget som en krone de første mange år. Bliver nye udgifter nødvendige, og sådan går det nok, må der spares et andet sted. Gavelisterne kan politikerne fra alle partierne roligt stikke i lommen og beholde der i lang tid.

- NYTÅRSTALE - Statsminister Poul Nyrup Rasmussen sidder lørdag dec. 30, 2000 ved sit skrivebord på Marienborg inden TV-optagelsen af nytårstalen, som udsendes 1. januar 2001. (Foto: KELD NAVNTOFT/SCANPIX NORDFOTO 2001)
- NYTÅRSTALE - Statsminister Poul Nyrup Rasmussen sidder lørdag dec. 30, 2000 ved sit skrivebord på Marienborg inden TV-optagelsen af nytårstalen, som udsendes 1. januar 2001. (Foto: KELD NAVNTOFT/SCANPIX NORDFOTO 2001)

1999, Poul Nyrup Rasmussen

Da Poul Nyrup Rasmussen i 1999 holder nytårstale bruger han en del af den på at undskylde og forklare de ændringer af efterlønnen, han har lavet, selvom han havde forsikret, at det ikke ville ske under valgkampen.

»Kritikken har været hård. Den har været ubehagelig - men jeg har lært af den. (...) Først og fremmest har jeg lært, at selv den bedste reform ikke er god nok, hvis den er dårligt forklaret. Og at den bedste forklaring ikke er god nok, hvis man selv har kunnet givet anledning til skuffede forventninger.«

Anders Fogh har netop holdt sin nytårstale, der bliver optaget af TV2 mellem jul og nytår.
Anders Fogh har netop holdt sin nytårstale, der bliver optaget af TV2 mellem jul og nytår.

2002, Anders Fogh Rasmussen

I sin første nytårstale havde Venstre-statsministeren Anders Fogh Rasmussen et tydeligt budskab. Det skulle være slut med smagsdommere og eksperter.

»Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter.«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder sin nytårstale 1. januar 2011 på Marienborg.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder sin nytårstale 1. januar 2011 på Marienborg.

2011, Lars Løkke Rasmussen

I talen i 2011 sætter Lars Løkke Rasmussen igen fokus på efterlønnen. Han ville dog ikke forsvare ændringer overfor vælgerne, men forberede dem på, at de ville ske:

»Flere år i arbejde. Det er den nødvendige politik. Det er ikke solidaritet med de svage at betale de raske for at holde fri. Det er ikke solidaritet med de syge at betale sundhedspersonalet for at blive hjemme. Det er ikke solidaritet med den, der tager en ekstra tørn, at betale kollegaen for at lade være. Det er solidaritet, at vi alle sammen løfter, når vi skal skabe ny vækst og ny dynamik i Danmark.

(ARKIV) Statsminister Helle Thorning-Schmidt, Nytårstale, 1 januar 2014. Nytårstalen er en chance for at tale uimodsagt til befolkningen. Den kan bruges til at lancere politik. Det skriver Ritzau, mandag den 1. januar 2018.. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2018)
(ARKIV) Statsminister Helle Thorning-Schmidt, Nytårstale, 1 januar 2014. Nytårstalen er en chance for at tale uimodsagt til befolkningen. Den kan bruges til at lancere politik. Det skriver Ritzau, mandag den 1. januar 2018.. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2018)

2015, Helle Thorning-Schmidt

Helle Thorning-Schmidt satte i sin sidste nytårstale som statsminister fokus på flygtninge og indvandrere.

»Hvis du kommer til Danmark, skal du selvfølgelig arbejde. Du skal bruge det, du kan. Du skal lære sproget og ud blandt danske kolleger. Du skal opleve, hvordan vi gør tingene her i landet.«

»Der er brug for at gøre noget ekstra. Derfor vil jeg ændre vilkårene for flygtninge og indvandrere, der er på kontanthjælp. De skal arbejde mere for ydelsen, og det skal helst være på en arbejdsplads. For målet er at få et rigtigt job. I første omgang skal de nye vilkår gælde i to år.«

Lars Løkke Rasmussen holder nytårstale 1. i Statsministeriet 1. januar 2017 OBS: Må først bruges kl 18.00 Lars Løkke Rasmussen holder nytårstale. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017)
Lars Løkke Rasmussen holder nytårstale 1. i Statsministeriet 1. januar 2017 OBS: Må først bruges kl 18.00 Lars Løkke Rasmussen holder nytårstale. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017)

2016, Lars Løkke Rasmussen

Da Lars Løkke Rasmussen holdt sin tale i 2016, var et af temaerne ganske naturligt terror efter angrebet på Krudttønden og Synagogen i København i 2015.

»Alle steder var ofrene uskyldige og forsvarsløse mennesker. Kunne det have været vores nærmeste? Kunne det have været vores børn? Den tanke kan man få. Det er terrorens væsen at skabe netop dén frygt. Men vi må aldrig opgive vores hverdag og vores frie liv. Aldrig blive bange for at tage toget eller sætte os ved et cafébord. For så har terroristerne vundet. Og hvis frygten får nogle til at se skævt til mennesker med en anden baggrund end deres egen. Så har terroristerne også vundet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.