Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Statsministeriet undersøgte ikke centrale dokumenter i Tibet-sagen

Også Statsministeriet kan have afgørende materiale om Tibet-sagen, som kommissionen aldrig fik udleveret.

 (Foto: Dennis Lehmann/Scanpix 2017)
(Foto: Dennis Lehmann/Scanpix 2017)

Det er ikke kun Udenrigsministeriet og Rigspolitiet, der muligvis ligger inde med centrale emails og dokumenter, som Tibetkommissionen aldrig fik adgang til.

Også Statsministeriet kan have afgørende materiale om Tibet-sagen, som kommissionen aldrig fik udleveret i foråret 2016, da kommissionen indhentede materiale hos en række myndigheder, der skulle kaste lys over det grundlovsbrud, som Tibet-aktivister blev udsat for under de kinesiske statsbesøg i 2012 og 2013.

Det fortæller Radio24syv på baggrund af indhold i kommissionens 2000 sider lange beretning.

Her fremgår det, at Statsministeriet brugte nogle andre søgeord i ministeriets arkivgennemgang end alle de øvrige myndigheder, som er involveret i Tibet-sagen, og dermed undersøgte Statsministeriet tilsyneladende ikke dokumenter og mails, hvor ordene »flag« eller »kina« indgik.

Ord, der er helt afgørende i Tibet-sagen.

Statsministeriet modtog ellers en skrivelse fra Tibetkommissionen den 17. februar 2016, hvori man bad om at få udleveret relevant materiale, og kommissionen foreslå at bruge følgende søgeord, når ministeriet skulle lede efter dokumenter i de elektroniske arkiver: Kina, kinesisk, statsbesøg, præsidentbesøg, præsident, Tibet, tibetansk, flag og graffiti.

Samme skrivelse og samme foreslag til søgeord modtog Justitsministeriet, Københavns Politi, Rigsadvokaten, Udenrigsministeriet, PET og den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Og alle myndigheder fulgte kommissionens forslag til søgeord. Undtagen Statsministeriet.

Her havde søgninger på de pågældende ord medført et »omfangsrigt resultat«, og derfor var materialet ikke undersøgt. Det oplyste Statsministeriet den 5. april 2016 i et svar til Tibetkommissionen.

»Søgninger på ordene kina, kinesisk, statsbesøg, præsident og flag var ikke gennemgået, idet søgningerne havde givet et meget omfangsrigt resultat, som efter ministeriets vurdering ikke ville føre til identifikation af yderligere dokumenter af relevans for kommissionens arbejde«, skrev Statsministeriet.

I stedet for anvendte Statsministeriet en række andre ord til at fremsøge materiale, og man søgte således på: tibet, falun, graffiti, jintao, zhengshen og yunshan. (De sidste tre ord er navne på de kinesiske politikere, der besøgte Danmark, red.)

Og fremgangsmåden blev accepteret af Tibetkommissionen.

Det er samtidig værd at bemærke, at tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ikke blev indkaldt til afhøring i Tibetkommissionen, selv om hun var statsminister i den periode, hvor de kinesiske statsbesøg fandt sted.

Retsordfører hos Dansk Folkeparti, Peter Kofod Poulsen, kalder det »meget betænkeligt« og »mærkværdigt«, at Statsministeriet ikke har gennemgået det materiale, der kom frem ved søgningen på de ord, som Tibetkommissionen foreslog, og som alle har myndigheder i Tibet-sagen har fulgt.

»Jeg synes, det er dybt mærkværdigt, at kommissionen beder om, at der bliver søgt på nogle bestemte ord – og det gør Statsministeriet ikke, fordi der åbenbart kommer for meget materiale op. Og jeg mener, at det er kommissionen, der skal beslutte, hvilket materiale, der er relevant for dens arbejde. Det er ikke de ministerier, der jo i et eller andet omfang er involveret i det, som sagen handler om,« siger han og undrer sig.

»Det kan da godt være, at der i Statsministeriet findes alt muligt om flag, som ikke nødvendigvis har med det tibetanske flag at gøre, men så må kommissionen jo vurdere, hvad det er, der er interessant for sagen. Jeg synes, det er meget betænkeligt,« siger retsordføreren, som i den seneste tid har talt for, at Justitsministeriet reagerede på P1 Orienterings afsløringer af, at Tibetkommissionen ikke har haft alt materiale til rådighed.

I Tibetkommissionens afsnit om Statsministeriets tilvejebringelse af materiale fremgår det, at kommissionens medlemmer i oktober 2016 var på et kontrolbesøg i Statsministeriet, hvor der blev foretaget en række kontrolopslag i ministeriets journalsystem, og her fandt man ikke materiale af interesse.

Men kommissionen lavede kun kontrolopslag i det elektroniske journalsystem og ikke i konkrete email-konti, og som P1 Orientering beskrev den 18. april 2018 har kommissionen heller ikke haft adgang til ujournaliserede mails hos fratrådte embedsmænd.

Statsministeriet er ikke vendt tilbage på Radio24syvs henvendelse i sagen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.