Nomineret til Årets Dansker 2016

Statsministeren, der vil reformere Danmark

Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, har fremlagt den største politiske plan i nyere tid. Trods en politisk hårdknude er ambitionerne om at ændre Danmark stadig intakt. Manden med landets rorpind har tidligere løst umulige situationer – både politisk og personligt.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Klokken 10.08 går dørene til Spejlsalen i Statsministeriet op og ind træder Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Han stiller sig ved talerpulten foran en horde af journalister og pressefolk.

Det er tirsdag 30. august 2016. Det er dagen, hvor regeringen præsenterer sin længe ventede 2025-plan, »Helhedsplanen – for et stærkere Danmark«, som skal vende op og ned på nogle af de mest fundamentale ting i danskernes hverdag.

Med sig har Lars Løkke Rasmussen den lyseblå 2025-plan, der vil reformere SUen, pensionsalderen og skattesystemet. En plan, som ifølge regeringen vil sikre tryghed for boligejerne, få styr på flygtningestrømmen, sikre højere vækst og gøre Danmark 62 mia. kroner rigere frem mod 2025.

»Det er en plan, der kan få markant betydning for det kommende årti,« sagde Lars Løkke Rasmussen på pressemødet i Spejlsalen.

Det er en statsminister med ambitioner om at ændre Danmark for »at gøre Danmark stærkere«, som det står i planen.

Siden den dag er der politisk løbet meget vand under broen. Liberal Alliances partiformand, Anders Samuelsen, har gjort det til et ultimativt krav, at topskatten skal sænkes med fem procentpoint for alle topskatteydere. Ellers vil Anders Samuelsen aktivt vælte regeringen. Men det vil Dansk Folkeparti under ingen omstændigheder være med til.

Stridigheden mellem de to partier har vævet 2025-forhandlingerne ind i en større politisk hårdknude, der ikke ser ud til at kunne løsne sig. Det fik Lars Løkke Rasmussen til at sætte 2025-forhandlingerne i bero, indtil aftaler om de mere presserende opgaver såsom finansloven for 2017, PSO-afgiften og de nye ejendomsvurderinger er på plads.

»Vi satte rigtig meget op på bordet, kan man sige. Vi troede, der var noget for enhver smag. Det har der også været, men folk har haft mere travlt med stirre sig blinde på det, man ikke kunne lide. Derfor må man bare konstatere, at med det tidspres, vi har, kan det ikke lade sig gøre at komme i mål. Og jeg synes, at vi skal komme i mål,« udtalte Lars Løkke Rasmussen til DR Nyheder 31. oktober.

Ambitionerne om at lande en større politisk aftale og reformere Danmark er stadig intakt. Selv har statsministeren tidligere beskrevet 2025-planen som en elefant, man bliver nødt til at skære i skiver for at kunne fortære.

»Det rokker ikke ved, at regeringen har sine ambitioner i behold. Der er brug for en jobreform, der er brug for at få taget nogle beslutninger, der skaber et råderum i de kommende år til vækst, velfærd og investeringer i national sikkerhed. Men vi kommer aldrig derhen, hvis ikke vi får løsnet op på den her nedfrosne situation,« har Lars Løkke Rasmussen også udtalt til DR Nyheder.

Artiklen fortsætter under billedet

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er en politisk overlever, og når alt ser håbløst ud, træder »håndværkeren« – som han til tider er blevet kaldt – i karakter.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen er en politisk overlever, og når alt ser håbløst ud, træder »håndværkeren« – som han til tider er blevet kaldt – i karakter.

Trods den største politiske hårdknude i nyere tid kan man ikke afskrive en 2025-aftale helt. Ikke så længe Lars Løkke Rasmussen sidder med Danmarks rorpind. Gentagne gange er »Lille Lars fra Græsted« blev dømt ude – både på det politiske og personlige plan – og gentagne gange har politiske kommentatorer, journalister og vælgere taget fejl.

Historien om Lars Løkke Rasmussen er en historie om en politiker, der er bedst i modgang. Når alt ser håbløst ud, træder »håndværkeren« – som han til tider er blevet døbt i medierne – i karakter, og med sit politiske værktøj begynder han at skrue på de diverse møtrikker.

Spillet om finansloven for 2014 er ét af de eksempler, statsministeren kan tænke tilbage på, når optimismen om en 2025-aftale skal have en indsprøjtning.

Venstre og resten af blå blok var kørt ud på et sidespor af daværende finansminister Bjarne Corydon. Målet var at lande en finanslovsaftale med regeringens støtteparti, Enhedslisten. Men efter omkring 30 møder med »de rød-grønne« havde SRSF-regeringen endnu ikke landet en finanslovaftale for 2014. Corydon havde fået nok.

Højst uventet blev Venstre og de Konservative indkaldt til nye forhandlinger, og med sit politiske håndelag lykkedes det Lars Løkke Rasmussen at blive enig med regeringen om en fremrykning af en række skatte- og afgiftslettelser, mens fagbevægelsens godbid om fuld fradragsret for faglige kontingenter blev fjernet. Cirka 12 timer senere gik glasdørene til Finansministeriet op, og en finanslovaftale henover midten var på plads.

Men historien om Lars Løkke Rasmussen er også en historie om en politiker, som har fået sig selv og sit parti ud i politiske stormvejr adskillige omgange.

Tidligere er det kommet frem, at Løkke i sin tid som amtsborgmester og indenrigs- og sundhedsminister havde brugt skatteydernes penge på cigaretter, restaurantbesøg og hotelophold. I 2014 komLars Løkke ud i et sandt stormvejr, da det kom frem, at han i sin tid som formand for miljøorganisationen GGGI gentagne gange havde rejst på 1. klasse.Og så var der sagen om, at Lars Løkke Rasmussen som Venstre-formand har fået tøj for 152.000 kroner betalt af Venstre. En sag, han tidligere har betegnet som sit »livs politiske krise«, der ovenikøbet eskalerede på hans 50-års fødselsdag.

»Min fødselsdag blev markeret på forsiden af Ekstra Bladet med tøjsagen, og da jeg vågnede dagen efter min fødselsdag, følte jeg mig som en på 70. Der var jeg godt nok slidt i bund. Derefter kom hovedbestyrelsesmødet, hvor mange troede, at jeg ville trække mig som formand, og alt bragede løs. Så det slog vel dobbelt lige der,« udtalte Lars Løkke Rasmussen i 2015 til Alt for Damerne.

Hele to gange har landets avisforsider tegnet en politisk nekrolog over Venstre-formanden. Og begge gange har Løkkes overlevelsesinstinkt trumfet den politiske død.

Lars Løkke Rasmussens politiske karriere startede i 1985, da han blev valgt til byrådet i Græsted-Gilleleje Kommune. Året efter blev han formand i Venstres Ungdom, hvor han sad indtil 1989. Efter en kort afstikker som selvstændig konsulent blev han valgt til Folketinget i 1994 og var amtsborgmester i Frederiksborg Amt fra 1998 til 2001. Under Anders Fogh Rasmussens første og anden regeringsperiode fra 2001 til 2007 blev Løkke udnævnt til indenrigs- og sundhedsminister og næstformand i partiet. Da Anders Fogh Rasmussen blev genvalgt for anden gang, overtog Lars Løkke posten som finansminister, og da NATO stod klar med posten som generalsekretær til Anders Fogh Rasmussen, var vejen banet for Løkke til Danmarks øverste embede.

Reformlysten har dog altid præget Lars Løkke Rasmussens politiske arbejde. Som minister stod han blandt andet bag kommunalreformen, der sammenlagde landets dengang 271 kommuner til 98, og en reform af landets sygehuse, der dannede grundlag for de kommende supersygehuse.

I sin første tid som statsminister skruede Løkke op for det økonomiske reformarbejde, genopretningspakken og tilbagetrækningsreformen blev vedtaget, og det betød blandt andet en fremrykning af forhøjelsen af pensions- og efterlønsalderen, mens efterlønsperioden blev forkortet.

Folketingsvalget i 2011 blev dog en stopklods for den første regeringsperiode. Nøglerne til statsministeriet blev overrakt til Socialdemokratiets Helle Thorning-Schmidt, og den pludselige ekstra tid skulle bruges på noget nyt.

Året efter valgnederlaget lancerede Lars Løkke Rasmussen »Løkkefonden«, der i dag hjælper unge drenge på kanten af samfundet til en bedre tilværelse.

»Jeg har også et blødt punkt for skæve eksistenser. Folk, der er blevet lidt klemt. Det var baggrunden for, at jeg startede LøkkeFonden efter sidste valg (valget 2011 red.),« sagde Løkke til Alt for Damerne i oktober 2015.

Folketingsvalget i 2015 blev til et comeback i Statsministeriet, hvor regeringen blandt andet har fået gennemført en jobreform og en vækstplan af større politiske aftaler.

Om Løkke består den største svendeprøve i sit politiske liv med 2025-forhandlinger er uvist. Men ambitionerne er ikke til at tage fejl af, og derfor er han nomineret af Berlingskes læsere til titlen som »Årets dansker 2016«

Privat er Løkke gift med Sólrun Løkke Rasmussen. Parret har tre børn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.