Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Statsansattes betalte frokostpause angribes

Før overenskomstforhandlinger for statsansatte åbner statens forhandler for at fjerne betalt frokostpause.

København. I dag har lokomotivførere, politibetjente, jurister og andre statsansatte ret til en betalt frokostpause.

Men i et brev til forhandlerne ved det kommende forårs forhandlinger om nye overenskomster kaldes den betalte frokostpause for et personalegade - og den slags kan siges op og forsvinde.

Det skriver Politiken.

Meldingen kommer fra Moderniseringsstyrelsen, der forhandler som den statslige arbejdsgiver. Dermed åbnes der for at afskaffe den betalte frokostpause uden forhandling eller lønforhøjelse.

Flemming Vinther, der er formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), repræsenterer de 180.000 ansatte i staten. Han mener, at det er dybt kritisabelt.

- Det er et udsagn, som vi er dybt og inderligt uenige i. Jeg synes ikke, at man på nogen som helst måde kan sidestille betalt frokostpause med massage- og frokostordninger, siger han til Ritzau.

Tidligere har en voldgiftskendelse slået fast, at den betalte frokostpause var en del af overenskomsten i statsejede DR. Hvis den skal fjernes, skal det ske ved aftaler om nye overenskomster.

Moderniseringsstyrelsen vil dog ikke acceptere, at den kendelse gælder for de øvrige statslige arbejdsgivere.

Moderniseringsstyrelsen opsiger ikke den betalte frokostpause generelt. Beslutningen overlades til de enkelte statslige styrelser og arbejdsgivere.

- Det er Moderniseringsstyrelsens opfattelse, at hovedparten af de statsansatte er omfattet af lokale kutymer om betalt spisepause, skriver vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen Linda Nordstrøm Nissen i en mail til Politiken.

Budskabet kommer, netop som arbejdsgivere og lønmodtagere skal til at forhandle nye overenskomster, der skal være afsluttet i foråret.

- Det er fuldstændig uhørt, at man nu bare uden forhandling - uden overhovedet at betragte det som et aftalespørgsmål - men alene ved hjælp af ledelsesretten siger, at det er en kutyme, som kan fjernes, siger Flemming Vinther.

Hvis de ansatte ikke længere får løn under frokostpausen, stiger arbejdstiden ugentligt med 2,5 timer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.