Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Statsansatte lægger pausestrid i graven med stort ja til forlig

Blandt de afgivne stemmer hos de statsansattes organisationer sagde 92 procent ja til overenskomstforlig.

(ARKIV) Formand for akademikerne Lars Qvistgaard, Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening og Flemming Vinther fra CFU foran Forligsinstitutionen i København
(ARKIV) Formand for akademikerne Lars Qvistgaard, Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening og Flemming Vinther fra CFU foran Forligsinstitutionen i København

Statsansatte stemmer stort ja til overenskomstforlig. Det oplyser CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) og OAO (Offentligt Ansattes Organisationer).

Blandt de afgivne stemmer hos de statsansatte i OAO sagde 92 procent ja til det generelle forlig på statens område, som topforhandler for de statsansatte Flemming Vinther indgik i slutningen af april.

Stemmeprocenten blandt medlemmerne landede på 60 procent.

Forliget faldt på plads efter en længere strid om især sikring af betalt spisepause, som var en af de helt store knaster mellem parterne ved forhandlingsbordet.

Flemming Vinther er tilfreds.

»Jeg er rigtig glad for, at medlemmerne så klart har tilkendegivet, at de er tilfredse med det resultat, vi er kommet i hus med,« siger han i en meddelelse.

»Jeg tror, at det har været vigtigt for medlemmerne, at vi får forbedret reallønnen, at lønudviklingen kommer til at matche den private, og at vi har fået sikret spisepausen,« siger han.

Resultatet betyder samlet forbedringer på 8,1 procent i staten over de tre år, som overenskomstperioden varer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.