Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Statsadvokaten: Politiet skød og dræbte i nødværge

Politiet handlede korrekt, da de skød mod den 23-årige biltyv Kevin Hansen, vurderer Statsadvokaten.

Da politiet søndag 21. december 2014 skød 23-årige Kevin Hansen, blev der handlet i korrekt nødværge, og betjenten, der afgav det dræbende skud mod Kevin Hansen, skal ikke retsforfølges for episoden.

Det har Statsadvokaten i København onsdag slået fast.

- Vi har truffet afgørelse om indstilling af efterforskning af sagen, da der ikke er rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold, siger anklager hos Statsadvokaten Henrik Plæhn til Ritzau.

- Statsadvokaten mener, at betingelserne for at afgive skud efter politilovens bestemmelser om brug af skydevåben og straffelovens nødværgebestemmelser er overholdt.

Den 23-årige blev dræbt af et skud i brystet på Finderupvej i Høng efter en længere biljagt fra Slagelse, hvor den unge mand i en stjålet personbil forinden havde påkørt tre politibiler.

Efter påkørslen af politibilerne ramte han en politibetjent, og politiet afgav et varselsskud.

Det stoppede ikke den 23-årige, og da han fortsatte fremad, valgte en politibetjent at afgive et sigtet skud, som ramte Kevin Hansen i brystet.

En times tid senere afgik han ved døden.

- Vi vurderer, at politimændene kan have opfattet det som et farligt angreb imod dem, at bilen kørte frem mod dem og ville køre dem ned, siger Plæhn.

Som det er sædvane i sager, hvor politiet har afgivet skud, så har den Uafhængige Politiklagemyndighed efterforsket sagen.

- Den Uafhængige Politiklagemyndigheds vurdering ligger tæt op ad det, vi er kommet frem til. De vurderer det, som om at politimændene kan have opfattet det som en nødværgesituation, siger anklageren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.