Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Statsadvokat lukker sag om bestikkelse i politiet

Der er ingen beviser for narkokriminelles snak om, at en betjent i politiet fik penge for at give oplysninger.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har ikke fundet holdepunkter for narkokriminelles snak om, at en politimand kunne give oplysninger om efterforskningen (arkivfoto). Free/Colourbox
Den Uafhængige Politiklagemyndighed har ikke fundet holdepunkter for narkokriminelles snak om, at en politimand kunne give oplysninger om efterforskningen (arkivfoto). Free/Colourbox

Viborg. En mistanke om, at en betjent fra Sydøstjylland fik penge for at give fortrolige oplysninger til kriminelle i narkomiljøet, har vist sig at være en tynd kop te.

I hvert fald har Statsadvokaten i Viborg besluttet at indstille efterforskningen i sagen.

Afgørelsen er dog endnu ikke endelig, oplyser statsadvokaten til Ritzau. Der er fortsat mulighed for at klage til Rigsadvokaten.

Det var sidste forår, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed begyndte at undersøge den usædvanlige påstand.

Den var kommet frem i en stor narkosag i Horsens, hvor blandt andre det tidligere byrådsmedlem Yunuz Coban var blandt de anklagede, kunne Horsens Folkeblad oplyse.

I et retsmøde blev det påstået, at en betjent fik 5000 kroner for at levere oplysninger om politiets efterforskning.

Dette var så alvorligt, at senioranklager Lenette Skak i samråd med chefanklager Jan Østergaard fra Sydøstjyllands Politi besluttede at orientere Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Siden er efterforskningen af beskyldningen landet hos Statsadvokaten i Viborg, der har vurderet sagen.

Og resultatet er altså blevet, at der ikke er grundlag for at rejse en straffesag.

I narkosagen blev flere personer dømt for at bringe kokain og heroin til Danmark.

De længste straffe var på fængsel i 13 og otte år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.